Kendte6. februar 2023

Christiane har fundet brudekjolen: Kom med i prøverummet

Den tidligere "Vild med dans"-vært Christiane Schaumburg-Müller er netop hjemvendt fra London, hvor hun har fundet den perfekte kjole
Den store dag skal snart stå, og nu har Christiane Schaumburg-Müller kjolen i hus. 
Den store dag skal snart stå, og nu har Christiane Schaumburg-Müller kjolen i hus.
 Foto: Dan Mariegaard

Det var en jublende lykkelig Christiane, der sidste år kunne afsløre, at Daniel Åxman havde været en tur på knæ under en romantisk ferie i Den Dominikanske Republik.

I næste måned skal første bryllup ud af to endelig stå.

Parret bliver mand og kone ved en vielse på rådhuset, og næste år er planen, at de skal velsignes i kirken.

Da Christiane under modeugen forleden mødte op til Søren Le Schmidts modeshow, fortalte hun til SE og HØR, at hun ikke kommer til at troppe op på rådhuset i det helt store hvide skrud.

- Jeg skal til London om to dage med min veninde og finde den. Nu vil jeg prøve noget nyt. Vi skal jo vies på rådhuset, så jeg går helt klart efter at være hvid brud, men i en rådhusstil, som ofte går til under knæet – det kan også være en spadseredragt. Lidt mere formelt, lød det fra den vordende brud.

Netop hjemvendt fra den engelske hovedstad, letter hun nu lidt på forhænget til prøverummet og viser noget af det brudetøj, hun prøvede under sit ophold i London, frem på i et opslag på Instagram.

- Turen til London med min bestie havde et formål og en masse skjulte. At finde min brudekjole. Og den fandt vi, skriver hun blandt andet i opslaget, hvor hun deler en række billeder.

På billederne ser man den tidligere ”Vild med dans”-værtinde iført en hvis buksedragt med lange ærmer og én blottet skulder.

På et andet billede ses Christiane i en sort buksedragt med bare skuldre og marabou fjer. Marabou fjer er der også på den tredje kjole, hun viser frem. En hvid lårkort sag med de karakteristiske dansefjer for enden.

Det er dog ikke nogen af de tre, hun har valgt, og til trods for, at hun havde en sort buksedragt med i prøverummet, afviser hun, at hun bliver gift i sort.

- Det er uden tvivl the one. Faldt pladask for den, og den opfylder alle mine forventninger, jubler hun i opslaget.

Du kan se kjolerne i opslaget herunder:

Sponsoreret indhold