Kendte28. november 2023

Christiane afslører: Cecilie Haugaard springer ud som forfatter

Cillemouse udgiver en bog i det nye år. Det afslører Christiane Schaumburg-Müller Aaxman i en story
Cecilie Haugaard udgiver en bog i det nye år, afslører Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.
Cecilie Haugaard udgiver en bog i det nye år, afslører Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun erkender det allerede i starten af sin story, Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.

Hun har fået ammehjerne, og den er helt gal.

Om det også er ammehjernen, der får Christiane til at afsløre, at Cecilie Haugaard springer ud som forfatter, eller om de to influencere har koordineret PR-arbejdet, vides ikke.

Under normale omstændigheder vil man dog gerne selv have lov at fortælle omverdenen, når man barsler med en ny bog, men Christiane kom altså Cillemouse i forkøbet her til aften.

Tidligere i dag havde Christiane besøg af Cecilie i podcaststudiet, afslører iværksætteren.

– Jeg havde skønne Cecilie Haugaard inde. Hun udgiver en bog til februar, der hedder Instagrim, som handler om selvværd og mental sundhed på sociale medier.

Så er katten ude af sækken.

En tur på Google afslører, at Cecilie i sin kommende bog undersøger, hvordan sociale medier påvirker vores mentale sundhed.

I bogen fortæller influenceren desuden om de perioder, hvor de sociale medier har påvirket hendes egen mentale sundhed negativt, og hvordan hun har overkommet udfordringerne.

Udover en AI-ekspert, en hjerneforsker og en psykolog optræder kendte mennesker som Abdel Aziz Mahmoud, Emma Holten, Christopher Nissen, Philine Roepstorff og Rasmus Brohave også i bogen.

Det er ikke første gang, Cecilie Haugaard sætter sociale medier under lup.

I 2019 lavede hun TV 2-serien ”Cillemouse – Den falske virkelighed”, hvor hun forsøgte at gøre op med den polerede verden, som Instagram repræsenterer.

Nu går hun tilsyneladende spadestikket dybere ved at se nærmere på, hvilke konsekvenser det har for vores mentale sundhed, når vi scroller gennem andre menneskers glansbilledberetninger og udstillingsvinduer på sociale medier.

Af forsiden fremgår det, at bogen er blevet til i samarbejde med Lotus Turell og udkommer fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

Vi har stadig til gode at høre historien fra Haugaards mund. SE og HØR forsøger derfor at få en kommentar fra forfatterdebutanten.

Sponsoreret indhold