Kendte28. april 2020

Christian Kjærs villa solgt

Den tidligere hofjægermester er med hussalget i fuld gang med at klippe alle bånd til Danmark.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_kjaer_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Da rigmanden Christian Kjær for få dage siden fyldte 77 år, kunne han samtidig fejre, at villaen på Sandbjergvej er blevet solgt.

Ikke Sandbjerggård, som stadig er til salg for 52 mio. kr., men naboejendommen, som en overgang var datteren Michalas hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-705291.jpg
 Foto: CLAUS POULSEN

Den stråtækte idyl har tidligere været Michala Kjærs hjem, men naboskabet med farmand fungerede ikke, og nu bor Michala i Hvidovre. (Foto: CLAUS POULSEN)

Christian Kjær fik 9.080.000 kr. for huset på 158 kvm.

Den stråtækte ejendom ligger for enden af en lang grusvej og der er swimmingpool i haven.

Huset, der er bygget i 1920, ligger lige op ad et stort skovområde, som grænser op til den luksusvilla, som Karsten Rees søn Christian Ree, forleden købte.

Efter at være blevet diagnostiseret med sygdommen Parkison og være blevet frataget de ærefulde titler som hofjægermester, kammerherre og ridder af Dannebrog bor Christian Kjær nu i Schweiz.

Sponsoreret indhold