Kendte7. marts 2024

Christian Fuhlendorff hastet på hospitalet: Nu forklarer han

Den danske stjernekomiker har kæmpet med voldsom angst. Heldigvis går det den rigtige vej
Christian Fuhlendorff er gift med Karina Feldborg.
Christian Fuhlendorff er gift med Karina Feldborg.
 Foto: Ritzau Scanpix / Ólafur Steinar Rye Gestsson

LÆS OGSÅ: Christian Fuhlendorff afslører: Hentet af ambulance

Januar måned blev ekstra dramatisk for Christian Fuhlendorff.

For pludselig lå han i en ambulance på vej mod hospitalet.

Nu er den længe ventede forklaring endelig kommet på hvorfor.

Fuhlendorff har nemlig talt med KøbenhavnLIV om episoden, og her forklarer han, at det var et angstanfald, der ramte ham.

Han ringede til vagtlægen, og da han endelig kom igennem, sendte de øjeblikkeligt en ambulance, som kørte direkte til hospitalet.

Her fortalte Fuhlendorff lægen, at han var bange.

Men den frygt manede lægerne lynhurtigt til jorden, for de fandt ud af, at han intet fejlede fysisk. Han blev efterfølgende hentet af sin far.

Komikeren fortæller til det københavnske medie, at han gentagne gange oplever at få angstanfald i diverse situationer, og han kan umiddelbart ikke finde nogen forklaring på det.

På trods af at Fuhlendorff gentagne gange oplever angst og stress, fortsætter han stadigvæk sin standupturné med showet “Ærlig talt”.

- Jeg føler mig mest hjemme på scenen, og det gør min krop tilsyneladende også. Her kan jeg slappe af, give slip og bare være. Uden at tænke på om jeg har skændtes med familien, om jeg har det dårligt, om der er en regning, der skal betales, eller andre opgaver, jeg burde have løst. På scenen forsvinder tiden, fortæller han til KøbenhavnLIV.

Christian har sidenhen opsøgt professionel hjælp og har ved at lave diverse tiltag markant forbedret hans psykiske tilstand.

Han er begyndt at løbe fem til ti kilometer om dagen, mens han lytter til lydbog og forsøger samtidigt at fokusere på sin nattesøvn. Derudover har han sorteret i sine opgaver, så han ikke har lige så meget om ørerne.

Den 41-årige komiker voksede op på Amager og bor i dag på Frederiksberg med sin ægtefælle, Karina Feldborg, og sine to børn.

Fuhlendorff turnerede med sit første one man show i 2007 og har siden da færdiggjort fire andre turnéer. Han er nu på turné med showet “Ærlig talt”.

Sponsoreret indhold