
Christian Elhauges far Mogens Elhauge ramt af alvorlig sygdom: - Shit happens

LÆS OGSÅ: ”Årgang 0”-familien tjener styrtende: Vælter sig i millioner
Nogle gange tager livet en uventet drejning, og så bliver man nødt til at sadle om.
Det er virkeligheden lige nu for "Årgang 0"-stjernen Christian Elhauges far, Mogens Elhauge.
Han er nemlig blevet ramt af den alvorlige øjensygdom nethindeløsning, hvilket betyder, at han har mistet en del af sit syn.
Det bekræfter han til SE og HØR.
- Jeg er blevet opereret for nethindeløsning, og jeg har dårligt syn.
Er du okay?
- Jaja, jeg er okay. Det er fint nok. Altså det er da træls, men shit happens.
Øjensygdommen har betydet, at Mogens Elhauge har valgt at trække sig fra direktionen i Christian Elhauges virksomhed, Christian Elhauge ApS.
Moren, Tina Elhauge, har overtaget hans plads.
- Vi blev enige om, at det var bedst, at Tina tog den tjans. Jeg har svært ved at se nogle ting med småt, så den opgave har hun overtaget, fortæller han.
Synet får han ikke igen på samme måde, som før han blev ramt af sygdommen, men Mogens tager det med oprejst pande.
- Jeg arbejder stadigvæk i mit eget firma, og jeg er faktisk i gang lige nu med at lave en reklamefilm sammen med Christian.
Morten, Christian og Tina blev landskendte, da de medvirkede i hitprogrammet "Årgang 0".
Her fulgte seerne fire børn og deres familier, siden børnene blev født i år 2000. Herefter fulgte filmholdet familierne og børnene, indtil børnene fyldte 18 år, og dermed var blevet voksne.
