Kendte6. november 2023

Christel Pixi stopper på "Go' Morgen Danmark"

Christel Pixi skal ikke længere være en del af morgenprogrammet på TV 2.
Christel Pixi stopper på TV 2.
Christel Pixi stopper på TV 2.
 Foto: Dan Mariegaard

Gennem syv år har hun givet tips og tricks til kager og andet slags mad til danskerne i TV 2-programmet "Go' Morgen Danmark".

Men nu takker Christel Pixi af.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

"Jeg elsker at stå bag skærmen, så det er lidt vemodigt at skulle sige farvel. Det er 7 år, hvor jeg har serveret kage for en masse dejlige mennesker i det danske land, og hvor en masse af jer har bagt på livet løs af mine kreationer", skriver hun.

Beslutningen har ikke været let for Christel Pixi.

"Til at starte med, blev jeg skræmt ved tanken om, at det nu var et slut kapitel, da det har været en del af min identitet i mange år og mange samarbejder er bygget op deromkring. Og vil kunder og samarbejdspartnere nu stadig gerne arbejde sammen med mig på den ene eller den anden måde? Og ja det håber jeg da så gevaldigt de vil, for jeg er jo stadig mig".

Christel Pixi har udover "Go' Morgen Danmark" også medvirket i andre tv-programmer såsom "Vild med dans" og "Korpset".

Hvad hun nu skal lave, kommer kokken ikke nærmere ind på.

"Jeg ved af erfaring at når man afslutter et kapitel, lukker en dør, hvad end term man vil bruge, så åbnes en ny, måske endda flere."

Sponsoreret indhold