Chrissy Teigen fortryder Twitter-exit: Det føles forfærdeligt!

Chrissy Teigen har delt alt fra topløse billeder og familietragedier online. Og på et tidspunkt var hun endda en af få udvalgte på Twitter, som den nyvalgte præsident Joe Biden fulgte på det sociale medie.

I slutningen af marts takkede kendisfruen dog af:

- Jeg skylder så meget til den verden, som vi har skabt her. Jeg betragter mange af jer som mine venner. Men det er tid for mig at sige farvel, lød det blandt andet fra Teigen, der desuden forklarede, at ulemperne var større end fordelene:

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: MEGA

- Min lyst til at været "liket" og min frygt for at pisse folk af har forvandlet mig til en, som I ikke har skrevet jer op til, og jeg er et andet menneske, end jeg startede ud som, forklarede hun.

Men nu, lidt mere end tre uger senere, har den tidligere model altså alligevel ombestemt sig – og hun er tilbage på Twitter:

- Det viser sig, at det føles FORFÆRDELIGT at melde sig ud og heller ikke skraldgrine tilfældigt i løbet af dagen og også miste 2000 venner på en gang, lyder det humoristiske Twitter-opslag fra moren til to.

- Jeg vælger at tage det sure med det søde.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Og trofaste Teigen-fans er da også ovenud begejstrede for hendes come back:

- Det er ikke engang middagstid endnu, og det her er allerede den bedste ting ved i dag. Velkommen tilbage, kvinde, lyder det fra en Twitter-følger, der afslutter sit skriv med en hjerteemoji.

Således står flere brugere af det sociale medie klar med åbne arme og adskillige opslag, der ønsker deres store idol velkommen tilbage.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close