Kendte16. februar 2021

Chrissy Teigen deler nøgenbillede med operationsar og stærkt budskab

Elsk dig selv, lyder opfordringen fra modellen, der desuden flasher sine ar fra en nylig endometriose-operation
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ingen tvivl om, at 35-årige Chrissy Teigens krop har været gennem lidt af hvert – især i løbet af bare det seneste år, hvor hun både har fået fjernet brystimplantater og fået foretaget andre ikke-kosmetiske indgreb.

Netop dette indrømmer den succesfulde kogebogsforfatter og mor til to i weekenden på sine sociale medier.

- Glædelig valentinsdag, elsk dig selv. Denne her kælling har været gennem det hele, skriver Chrissy til billedet af hende selv i spejlet – uden en trævl på kroppen.

De øverste af Chrissys mærker kommer fra en brystoperation i juli, hvor hun fik fjernet sine brystimplantater, som hun fik, da hun var 20 år gammel.

Dengang forklarede Teigen, at hun bare gerne ville have implantaterne fjernet, fordi hun mente, at hun var ”ovre dem”, og at hun bare gerne ville kunne ligge komfortabelt på maven igen.

Billedet af operationsarrene er samtidig det første glimt af nogle ganske nylige spor efter indgreb, som John Legend hustru deler med verden.

Ar, som har en helt særlig og meget personlig betydning for hende.

Artiklen fortætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/ct.png
 Foto: Instagram, Chrissy Teigen

(Foto: Instagram, Chrissy Teigen)

Smertefuld lidelse

Tidligere i februar afslørede hun nemlig, at hun snart skulle under kniven på grund af endometriose – en tilstand, som gør, at det væv der normalt dannes i livmoderen, også sidder uden for livmoderen.

Det kan resultere i voldsomme smerter ved menstruation, og det kan også give komplikationer i forhold til graviditet.

Modellen forklarede, at symptomerne op til operationen mindede hende om lille Jack, som hende og gemalen John Legend mistede halvvejs inde i graviditeten forrige år.

Udover de smertefulde symptomer, var det også netop i denne uge, at Jack skulle have været kommet til verden – hvis alt var gået, som det skulle.

- Min lille Jack skulle have været født i denne uge, så jeg er lidt ved siden af mig selv, skrev Teigen, der gennem hele det tragiske forløb med den mislykkede graviditet har fortalt ærligt om den store sorg.

Det stopper aldrig

- Jeg føler virkelig spark fra maven. Og det er ikke engang fantomsmerter. Menstruationssmerterne denne måned føles bare præcis som spark fra en baby, lyder det fra hende, før hun i et senere hjerteskærende tweet tilføjede:

- Jeg forestiller mig, det er ham. Det stopper aldrig.

Senere delte Teigen en video, hvor hun ligeledes viste maven frem – denne gang stadig med plastre på.

- Jeg er OK nu, jeg er bare helt bedøvet, forklarer hun.

Sponsoreret indhold