Chris Pratt bryder tavsheden efter shitstorm: - Jeg græd!

"Ondskabsfuld", "modbydelig" og et kæmpe "pikhoved".
Det var den slags gloser, der røg Chris Pratts vej, da han i november sidste år delte et opslag på Instagram.
Opslaget var ment som en kærlighedserklæring til hans hustru, Katherine Schwarzenegger, og lød, som følger:
- Venner! Se lige, hvordan hun kigger på mig? Find jer en partner, der kigger sådan på jer. Hun har givet mig et fantastisk liv, en dejlig og rask datter, og nogle gang tygger hun så højt, at jeg bliver nødt til at tage ørepropper i ørerne, men sådan er kærlighed.
Umiddelbart lyder det jo som et uskyldigt opslag, men alligevel sendte det altså filmstjernen ud i en regulær shitstorm på sociale medier.
Det skyldes, at han i opslaget skriver om sin "raske datter", hvilket folk tog som en stikpille, da Chris Pratt har en sygdomsramt søn med ekskonen Anna Faris.
Sønnen blev født ni uger for tidligt og var meget tæt på dø. Han måtte derfor gennem flere operationer og var indlagt på hospitalet den første måned af sit liv, fordi han havde brug for intens pleje.
Chris Pratt var tavs, da shitstormen ramte, men nu kommenterer han den for første gang. Det gør han i et stort interview i magasinet Men's Health.
Artiklen fortsætter under billedet...

- Det var fucked up, siger den 43-årige skuespiller om kritikken og fortæller, at han brød fuldstændig sammen dengang.
- Min søn kommer til at læse de kommentarer en dag. De er skåret i digitale sten. Det gik mig virkelig meget på dengang. Jeg græd over det.
Chris Pratt understreger videre, at han forsøger ikke at tænke for meget over shitstormen, og at hans ni-årige søn, Jack, endnu ikke ved noget om den.
Chris Pratt har udover sønnen Jack, som han altså deler med ekskonen Anna Faris, to døtre med sin nuværende hustru, Katherine Schwarzenegger.
Den yngste datter kom til verden for blot en måned siden, mens den ældste er et år gammel.