Kendte16. maj 2023

Chris Pedersen skal være vært på P1-programmet "Kulturen"

Han forlader sin stilling som redaktør på Børsen Weekend og vender tilbage til DR
Chris Pedersen er inden længe tilbage på DR.
Chris Pedersen er inden længe tilbage på DR.
 Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Chris Pedersen har fået nyt job.

Fra 1. august skal han nemlig være vært på P1’s daglige aktualitetsprogram "Kulturen", hvor Chris Pedersen vil fortælle om, hvad der sker i kulturens verden.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv ser frem til at vende tilbage til DR om nogle måneder, hvor han skal producere radio og lyd.

- Det gode ved radio er, at den nemmere kan tappe ind i den daglige kultursamtale, end TV kan - og det glæder jeg mig til at blive en del af, lyder det i pressemeddelelsen.

- Jeg er et udpræget kulturmenneske, og jeg synes, ’Kulturen’ på P1 er god til at favne alle lag af kulturen – både kulturpolitikken, popkulturen og finkulturen.

Afsluttende fortæller Chris Pedersen, at han godt kan lide formatet, hvor der ifølge værten er plads til klassisk journalistik, plads til at man kan mærke værterne og plads til anderledes vinkler.

Chris Pedersen var anasat på DR fra 2012 til 2019, hvor han ofte stod bag programserier på TV med afsæt i tendenser i tiden, livsstil, mode og kulturelle fænomener, lyder det i pressemeddelelsen.

Efterfølgende var han redaktør på Børsen og kulturredaktør på Radio Loud, nu 24syv.

1. august er han tilbage på DR igen.

Sponsoreret indhold