Chris Hemsworths hustru må flygte gennem vinduet, da hendes bil bliver fanget på oversvømmet vej

Hvis du synes, den danske sommer er ualmindeligt våd, så se bare, hvad Chris Hemsworths hustru, 44-årige Elsa Pataky, har været ud for.
På sin Instagram story har kendis-konen dokumenteret, hvordan hendes bil ikke kunne klare turen tværs over en oversvømmet vej, og hun blev derfor nødt til at tage flugten gennem bilvinduet.
Og det er ikke en lille vandpyt, som Pataky, der har spanske aner, prøver at forcere i sin bil: Det er mere noget, der minder om en stor flod, der har fuldstændig oversvømmet vejen i den australske by Byron Bay, hvor parret bor med deres tre børn.
Artiklen fortsætter under billedet.

Det er denne "flod", Elsa Pataky prøver at forcere. Foto: Instagram story / elsapatakyconfidential
Situationen bliver til sidst så kritisk, at Pataky må kravle ud af vinduet og efterlade sin bil i vandmasserne.
Artiklen fortsætter under billedet.

"Min eneste mulighed" skriver hun til en video, hvor hun tager flugten ud gennem bilens vindue. Foto: Instagram story / elsapatakyconfidential
Pataky, der arbejder som model og skuespiller, har været gift med Chris Hemsworth siden 2010. Sammen har de datteren India på syv og tvillingesønnerne Sasha og Tristan på seks.