Kendte27. oktober 2023

Chris Brown sagsøgt: Tæskede mand med tequila-flaske

Rapperen er atter engang kommet i problemer med lovens lange arm. Denne gang er det dog ikke en kvinde, som han angiveligt har tæsket løs på
FILE - In this Sept.21, 2018
Chris Brown er atter engang kommet i problemer med lovens lange arm.
 Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Chris Brown skal have gennemtæsket en mand på en natklub og efterladt ham med så voldsomme skader, at han måtte på hospitalet.

Det er i hvert fald, hvad manden selv påstår i et nyt søgsmål mod sangeren.

Det skriver TMZ, som har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen.

Her fremgår det, at Chris Brown bliver sagsøgt af en mand ved navn Abe Diaw.

De to skal være kommet op at toppes på en natklub ved navn TAPE i London tilbage i februar, hvor Chris Brown angiveligt skal have slået Abe Diaw i hovedet med en tequilaflaske.

I retsdokumenterne påstår Abe Diaw, at Chris Brown bevæbnede sig med en Don Julio 1942-flaske, som han brugte til at tæske løs på ham.

Ifølge Abe Diaw faldt han bevidstløs om som følge af et af slagene, men det stoppede angiveligt ikke Chris Brown.

Rapperen skal således have trampet på Abe Diaw, mens denne lå forsvarsløs på jorden.

Abe Diaw måtte efterfølgende hastes på hospitalet med skader i hovedet og overrevede ledbånd i det ene ben.

Han påstår desuden, at der er videoovervågning af overfaldet, og at politiet er i besiddelse af videoen.

Abe Diaw sagsøger Chris Brown for at få erstatning for sine skader, ligesom han angiveligt har lidt af psyskiske problemer lige siden.

Det vides ikke, hvor mange penge han kræver i erstatning. Chris Brown har i skrivende stund ikke kommenteret sagen.

Det er ikke første gang, sangeren er i problemer med lovens lange arm.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-27/-_jeg_knuste_hende.jpg
Sådan så Rihanna ud efter mødet med Chris Browns knytnæver tilbage i 2009.

De fleste husker vist godt dengang, der dukkede uhyggelige billede op af en gennemtæsket Rihanna, som Chris Brown havde slået gentagne gange i ansigtet under et skænderi.

Siden den episode tilbage i 2009 er Chris Brown blevet beskyldt for vold af flere kvinder gennem årene, men han har nægtet anklagerne hver eneste gang.

Sponsoreret indhold