Kendte18. november 2023

Chokerende optagelser: Taylor Swift delte vand ud til desperate fans før dødsfaldet

En 23-årig Taylor Swift-fan besvimede på grund af intens varme under koncerten i Rio de Janeiro i Brasilien fredag aften. Optagelser fra showet viser, at superstjernen flere gange bekymrede sig om koncertgængernes tilstand
Flere gange fredag aften måtte Taylor Swift påpege overfor vagter og arrangører, at hendes fans manglede vand. Her et foto fra hendes amerikanske del af "The Eras Tour".
Flere gange fredag aften måtte Taylor Swift påpege overfor vagter og arrangører, at hendes fans manglede vand. Her et foto fra hendes amerikanske del af "The Eras Tour".
 Foto: AT Photography/MEGA

Popfænomenet Taylor Swift kan ikke holde en eneste koncert i forbindelse med sin ”Eras Tour”, uden et klip eller tre går viralt på de sociale medier efterfølgende.

Men dagen derpå får optagelserne fra hendes imponerende tre timers lange tur gennem sit berømte musikkatalog på Estádio Olympico en anderledes tragisk klang.

Her ses den 33-årige Swift henvende sig til publikum flere gange, både under numrene og ind imellem dem, for at spørge sit publikum, om de er okay.

I en af videoerne, der nu florerer på sociale medier som TikTok og X, kan man se Taylor Swift bede ansvarlige for arrangementet om at komme nogle af publikummerne til undsætning med vand.

– Kan I se det? Undskyld, men det er bare virkelig varmt. Og hvis nogen beder om vand i sådan en hede, så er det fordi, de trænger til det, siger Taylor til vagterne på det brasilianske stadion.

Ubeskrivelig tragedie

Det bemærkelsesværdige ved Taylors åbenlyse frustration omkring tørstige og overophedede fans består særligt i, at en 23-årig kvindelig fan ikke nåede fra koncerten med livet i behold efter fredagens show.

”Bad Blood”-sangerinden bekræftede selv det tragiske dødsfald med et hjerteknusende skriv på sine sociale medier.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-18/f_opztyxcaagnbi.jpg
- Jeg kan ikke fatte, at jeg skriver disse ord, indleder Taylor Swift sit brev om dødsfaldet til sine fans.
 Foto: Instagram, Taylor Swift

– Jeg kan ikke beskrive, hvor knust jeg er. Jeg har kun fået meget få oplysninger, ud over at hun var fantastisk smuk og alt for ung, skrev Taylor Swift i en story på Instagram.

– Jeg kommer ikke til at tale om dette fra scenen, for jeg føler mig overvældet af sorg, når jeg forsøger at tale om det, skriver Taylor Swift.

I en anden video kaster Taylor Swift en vandflaske ned i mængden af tilskuere, som også på videoerne kan høre råbe: ”Vand, vand, vand”.

I løbet af hendes ”Evermore”-set peger hun ned på en gruppe stående på gulvet, og siger:

– Der er folk, der har brug for vand lige her, måske 35, 35, 40 fod herfra. Så dem, der har ansvaret for at give dem det, skal bare sørge for, at det sker. Kan jeg få et signal om, at I ved, hvor de er, lyder det blandt andet fra det bekymrede popidol, der nu får ros for sin håndtering.

Den 23-årige kvinde – siden identificeret som Ana Clara Benevides – omkom ifølge oplysningerne allerede før koncerten gik i gang. Ifølge kusinen, Estela Benevides, døde den unge kvinde af hjertestop.

Benevides besvimede allerede under nummeret "Cruel Summer" i første omgang på grund af de ekstreme temperaturer i den brasilianske storby, som ifølge kilder nåede ulidelige 37 grader.

Hun blev af vennerne taget med til samaritterne på stedet, men hendes liv stod ikke til at redde, selvom lægerne gjorde, hvad de kunne på Salgado Filho-hospitalet efterfølgende.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-18/f_oruhtxyaajpk4.jpg
Den omkomne kvinde er identificeret som den 23-årige Ana Clara Benevides. Hun var til koncerten med sine veninder, men allerede indledningsvist fik hun et ildebefindende på grund af de rekordhøje temperaturer på stadion i Rio de Janeiro.
 Foto: X

Nægtet medbragt vand

Showets arrangører i Brasilien, Time4Fun, er kommet i gevaldig modvind efter fredagens frygtelige begivenheder.

Ifølge flere lokale medier blev de forventningsfulde koncertgængere nemlig nægtet at medbringe vand – på trods af de rekordhøje temperaturer og den tætte luftfugtighed.

Det tragiske dødsfald og de mange besvimelser blandt de dehydrerede fans har også fået byens borgmester, Eduardo Paes, til at reagere. Han kalder ulykken for "uacceptabel".

Så alt imens myndighederne stadig efterforsker omstændighederne omkring Ana Clara Benevides' dødsfald, lover Paes, at man i kommunen vil kræve af showets produktionsselskab, at der opsættes flere vandposter under lørdagens show.

Taylor Swift har to store shows mere denne weekend. Først endnu et show på samme stadion som fredag, hvorefter hun tager sin ”Era’s Tour” videre til São Paulo.

Herefter skal den travle Taylor for en kort stund hjem til USA, hvor hun har planer om at fejre den traditionelle Thanksgiving, før hun vender tilbage til São Paulo for at gå på scenen igen den 24., 25. og 26. november – hvoraf sidstnævnte bliver det sidste ”Era’s Tour”-show i 2023.

Sponsoreret indhold