Kendte13. april 2023

Chok-afsløring: Jamie Foxx hasteindlagt på hospitalet

Familiemedlemmer er angiveligt fløjet til byen for at være ved filmstjernens side på hospitalet
Jamie Foxx blev tirsdag indlagt, men skulle være i bedring igen.
Jamie Foxx blev tirsdag indlagt, men skulle være i bedring igen.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Jamie Foxx blev tirsdag hasteindlagt på hospitalet.

Det afslører filmstjernens ældste datter, Corinne Foxx, i et opslag på Instagram.

Her skriver den 29-årige kendisdatter, at hendes berømte far fik en "medicinsk komplikation", men at han nu er i bedring.

Ifølge TMZ's oplysninger var situationen dog så seriøs, at flere af Jamie Foxx' familiemedlemmer fløj ind for at være hos ham på hospitalet.

- Han kan kommunikere nu, hvilket er gode nyheder, siger en anonym kilde til mediet.

På Instagram bekræfter Corinne Foxx, at hendes far har det bedre.

- Heldigvis fik han hurtig og god hjælp og er derfor allerede på vej mod bedring, skriver kendisdatteren i sit opslag, hvorefter hun beder folk om at respektere familiens privatliv i denne tid.

Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist, hvad den "medicinske komplikation" indebærer.

Det vides heller ikke, hvad der gik forud for Jamie Foxx' indlæggelse, eller om han oplevede symptomer op til.

Filmstjernen er i fuld gang med at optage sin kommende film, "Back in Action", hvor Cameron Diaz får comeback efter flere års pause fra det store lærred.

Om indlæggelsen får konsekvenser for optagelserne er ligeledes endnu uvist.

Sponsoreret indhold