Kendte7. november 2022

Cher bekræfter endelig: Dater 40 år yngre serieutro mand

Den 76-årige sangerinde har kastet sig over en 36 år gammel musikproducer, der bedst er kendt for at være utro igen og igen
Cher har kastet sig over den 36-årige musikproducer Alexander Edwards.
Cher har kastet sig over den 36-årige musikproducer Alexander Edwards.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Kærlighed har ingen alder.

Sådan lyder det fra Cher, som nu endelig bekræfter rygter, der har floreret den seneste uges tid - nemlig at hun dater den 40 år yngre musikproducer Alexander Edwards.

Det er på sociale medier, at den 76-årige sangerinde bekræfter forholdet.

Her har en fan netop bedt Cher om at bekræfte rygterne, hvortil hun har kvitteret med en række emojies samt skrevet, at hun mødte den 36-årige musikproducer i sidste måned til Fashion Week i Paris.

Det skriver Daily Mail.

På Twitter er det siden strømmet ind med kommentarer fra folk, der finder det forargeligt, at Cher har kastet sig over en 40 år yngre mand.

Det er sangerinden med det borgerlige navn Cherilyn Sarkisian dog tilsyneladende græsk-katolsk med.

I hvert fald skriver hun, at "kærligheden ingen alder har", ligesom hun revser kritikerne med følgende kommentar:

- Haters are Gonna Hate... det er ligemeget for dem, at vi rent faktisk er glade og ikke generer nogen.

Alexander Edwards er umiddelbart mest kendt for sit tidligere forhold med Kanye Wests ekskæreste, 39-årige Amber Rose.

De to gik dog fra hinanden tilbage i august, efter Amber Rose offentligt beskyldte ham for at have været hende serieutro med 12 forskellige kvinder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Arkivfoto af Alexander Edwards og hans ekskæreste, Amber Rose.
Arkivfoto af Alexander Edwards og hans ekskæreste, Amber Rose.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Alexander Edwards indrømmede kort efter på Instagram, at utroskabs-beskyldningerne var korrekte. Han virkede dog ikke ligefrem synderligt ked af sin opførsel.

- Når det kommer til stykket, så tror jeg ikke, at man kan være glad, hvis man ikke er sig selv. Og det her er bare sådan, jeg er, og det er ikke sådan, hun vil elskes, lød det fra ham.

- Jeg ved, jeg bare kan stoppe med at være utro, men det ville betyde, at jeg skulle lægge min sande natur på hylden, og sådan vil jeg ikke leve, fortsatte han.

Det tidligere utroskab er dog ikke noget, der bekymrer Cher, skriver hun til fans, der har advaret hende mod musikproduceren.

- Jeg er forelsket, men jeg er ikke blind, skriver hun på sociale medier.

Sponsoreret indhold