Kendte16. december 2019

Chance the Rapper aflyser alt

Superstjernen aflyser alt for at være sammen med familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega515910_016.jpg
 Foto: MEGA

Han startede med at udskyde sin USA-turné, men nu trækker Chance the Rapper stikket helt.

Han vil nemlig fokusere på familien. Det skriver han på Instagram.

- Jeg har besluttet mig for at aflyse "Big Tour". Jeg ved, at det sutter, og at det har været meget frem og tilbage med nye datoer og ny rute, men det er den bedste løsning, skriver Chance the Rapper og fortsætter:

- Jeg kommer til at bruge denne tid til at være sammen med min familie, lave ny musik og udvikle mit bedste show til dato.

Samtidig sender han en undskyldning til alle de fans, der havde glædet sig til at se ham live.

- Jeg undskylder meget overfor alle med en billet, der har støttet mig igennem det sidste årti ved at komme til mine shows.

Rapperen lover dog, at han vender stærkt tilbage i 2020. Fans skal altså ikke frygte, at det er en længerevarende pause, han har tænkt sig at tage fra scenen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Chance the Rapper blev far for anden gang i september, da hans hustru, Kirsten Corley, fødte datteren Marli.

Det er blandt andet det faktum, at Chance er gået glip af mange af datterens milepæle, der har gjort, at han nu vælger at aflyse sin turné.

2019 har ellers været et stort år for Chance the Rapper. Udover at være blevet far igen, er han også blevet gift og har udgivet et nyt album.

Sponsoreret indhold