Kendte19. maj 2022

Cellina Martinna: Trækker stikket efter ulykke

Den unge mor til tre fik sig en slem forskrækkelse – nu tager hun en pause fra de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cellina_martinna.jpg
 Foto: Kanal 4/Janus Nielsen

Der var været stille på Cellina Martinnas Instagram det seneste stykke tid. Nu forklarer hun, at radiotavsheden skyldes en hård periode.

Den blev dog brudt et øjeblik for at fortælle om en voldsom hændelse, der føjede lidt ekstra vægt på de i forvejen tunge skuldre.

Hendes yngste søn Luca var ude for et uheld, der gav influenceren en slem forskrækkelse. Det fortæller hun på Instagram.

- En ulykke kommer vist sjældent alene. De sidste par dage har været hårde for vores lille familie og det toppede så i morges, da Luca slog hovedet hårdt ind i vores murstensvæg og derefter faldt hen i mine arme. Simpelthen forfærdelige sekunder, beskriver hun.

Hun fik ringet efter hjælp, men inden den var fremme, var lillemanden atter på benene og ved godt mod.

- Da ambulancen nåede frem, gik han dog rundt med en bolle og legede, som om intet var hændt. Mit nervesystem bliver virkelig sat på prøve i de her dage, lyder det i opslaget.

Cellina Martinna fortæller videre, at hun ikke ønsker kun at dele glansbilleder på Instagram, men at hun i denne periode har valgt at nedprioritere sine følgere.

- I perioder som disse, hvor livet er udfordrende, er det rigtig svært at dele hverdagen med så mange tusinde mennesker. Det er helt enormt ømt. Men jeg ønsker ikke at sætte en facade op, og derfor trækker jeg stikket lidt og fokuserer på min familie. Vi skal nok klare den. Vi har heldigvis hinanden.

Sponsoreret indhold