Kendte13. februar 2023

Cecilie Schmeichel deler stor nyhed: Sælger huset

Hvis du drømmer om at overtage nøglerne til "Vild med dans"-stjernens rækkehus, så er det nu, du skal slå til
Cecilie Schmeichel og Joakim Pilkær skal snart på udkig efter et nyt hjem. nbsp;
Cecilie Schmeichel og Joakim Pilkær skal snart på udkig efter et nyt hjem.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere "Vild med dans"-stjerne og influencer Cecilie Schmeichel har netop truffet en stor beslutning.

Hun og manden Joakim Pilkjær har nemlig valgt at sætte deres rækkehus til salg, da tiden er inde til at prøve noget nyt.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

– Vi har truffet en kæmpestor beslutning, og det er med blandede følelser. Vi har nemlig sat vores lille perle til salg, skriver hun til et billede, hvor man kan se et "til salg"-skilt foran huset.

Cecilie Schmeichel fortæller, at det er en overvejelse, som parret længe har gået med, da det er her, hvor deres to børn, Noah og Sofie, er vokset op.

– Men nu er det tid, skriver influenceren og tilføjer, at de endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer.

"Vild med dans"-deltageren afslutter samtidig sit opslag med en lille bøn om, at hun håber, at folk vil respektere, at det fortsat er deres hjem.

– Respekter, at det er vores hjem, så book ikke en fremvisning, hvis det er pga. nysgerrighed. Det sætter vi pris på, skriver hun.

Cecilie Schmeichel medvirkede i den seneste sæson af "Vild med dans", hvor hun dansede med Damian Czarnecki. 
Cecilie Schmeichel medvirkede i den seneste sæson af "Vild med dans", hvor hun dansede med Damian Czarnecki.
 Foto: Ritzau Scanpix

Huset, der ligger i Herlev, er sat til salg til 3.995.000 kroner. Du kan finde salgsopstillingen HER.

Cecilie Schmeichel medvirkede i den seneste sæson af "Vild med dans", hvor hun og Damian endte med en flot fjerdeplads.

Sponsoreret indhold