Kendte17 timer siden

Cecilie Schmeichel advarer: - Jeg har IKKE taget slankepiller!

Den 35-årige influencer har ganske ufrivilligt lagt navn til en reklamer om slankepiller, og nu advarer hun sine følgere om fupnummeret
Forpremiere på Carla Mickelborgs nye serie.
Man skal være ekstra opmærksom, hvis man falder over reklamer for slankepiller, hvor Cecilie Schmeichels navn og billeder benyttes.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel har tabt sig: - Jeg må aldrig være begrænset af min vægt

Både Sofie Linde, Medina og Louise Herping har prøvet det.

Listen over kendisser, der har oplevet at få misbrugt navn og billeder til falske reklamer er lang. Men nu er turen kommet til den 35-årige influencer Cecilie Schmeichel.

I et opslag på Instagram advarer hun sine følgere om, at hun i øjeblikket indgår i falske reklamer.

Den tidligere "Vild med dans"-stjerne forklarer, at det drejer sig om reklamer for vægttab, hvor svindlere har set deres snit til at narre brugere med Schmeichel som trækplaster.

- Vigtig meddelelse: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der cirkulerer en falsk reklame, hvor mit navn og billede bliver misbrugt. Jeg har IKKE taget slankepiller eller været på nogen form for keto-diæt i forbindelse med mit vægttab, skriver Cecilie Schmeichel.

I samme ombæring beder den 35-årige influencer sine følgere om hjælp til at anmelde de falske reklamer, ligesom hun opfordrer folk til at være kildekritiske.

- Hvis du ser denne reklame, vil jeg sætte stor pris på, at du anmelder den, lyder det.

Ikke den eneste

Cecilie Schmeichel er langt fra den eneste, der har oplevet at være falsk reklamesøjle.

Tilbage i maj oplevede "Løvens Hule"-investoren Louise Herping selvsamme fupnummer, og derfor måtte hun også advare sine følgere.

- Det er fup! Vi bliver photoshoppet ind foran en Matas-butik for at sælge slankepiller, vi aldrig har hørt om.

- Jeg reklamerer gerne for mine egne investeringer – men det her har jeg intet med at gøre, skrev Louise Herping.

Sponsoreret indhold