Kendte3. juni 2022

Cecilie Lassen foreviger datteren

Den tidligere ”Danmark har talent”-vært har fået tatoveret sin afdøde datters navn
Cecilie Lassen
Cecilie Lassen har fået tatovering til minde om sin afdøde datter Mimi.
 Foto: Lars H. Laursen

I det tidlige forår gennemlevede Cecilie Lassen og hendes mand Silas Bjerregaard enhver forælders mareridt, da de mistede deres nyfødte datter.

Hun kom til verden før termin, men hun levede i blot 17 minutter, før hun blev et englebarn. Hun fik navnet Mimi Oda Bjerregaard Lassen.

14 dage senere delte den tidligere tv-vært et rørende billede af sig selv, omfavnende sin datters smukt dekorerede kiste ved graven på kirkegården. Siden har den 40-årige mor til to delt sin sorg med sine følgere.

Du kan se og læse det rørende opslag herunder:

I dag har den tidligere balletdanser fået foreviget sin datters fornavn på sin krop, afslører hun i en Instagramstory.

- Mimi levede 17 minutter lige her. Hendes sted for altid, skriver Cecilie til billedet af sin nye tatovering, der er datterens navn Mimi under en sky.

Tatoveringen har hun fået lavet lige under det venstre bryst.

- Tak af hele mit knuste hjerte, skriver hun henvendt til tatovøren, som kalder sig sort blæk.

Sponsoreret indhold