Kendte22. september 2019

Cecilie Hother: Tårerne løber ned af mine kinder

Cecilie Hother mistede i marts sin ufødte søn. Sorgen sidder stadig dybt i tv-værten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180307_dm_luksusarrangement_pa_dangleterre_005.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Cecilie kunne tidligere på året meddele på sin Instagram, at hun havde mistet sin ufødte søn.

Her forklarede den 40-årige vært, at hende og manden, Thomas, ikke skulle være forældre til en lille dreng alligevel.

Den tragiske episode er ikke sådan lige at komme over, og nu skriver Cecilie Hother igen på Instagram om den store sorg.

Til opslaget skriver tv-værten, at hun tidligere har haft svært ved at sætte ord på sin sorg, efter hun røg ned i et sort hul.

"Da vi mistede vores søn, røg jeg ned i en dyb sorg. Sorgen var så voldsom og intens at den rev mig omkuld. I lang lang lang tid forstod jeg ikke min sorg, og kunne ikke sætte ord på," skriver Hother.

En følger har sendt værten et digt af Tove Ditlevsen, som har hjulpet til at sætte ord på de svære følelser, som Cecilie sidder tilbage med.

"Men så var der en af jer, som sendte dette Tove Ditlevsen digt til mig. Og pludselig fik jeg sat ord på så mange af de følelser som var ukendte for mig, men som nu har taget permanent bolig i min krop og sjæl," skriver Cecilie.

Se opslaget nedenunder:

Selvom det går fremad for værten, så sidder sorgen stadig i hende.

"Der går længere og længere imellem, men nogle aftner som denne, hvor Ellinor er faldet i søvn med hendes arme om min hals, der løber tårerne ned af mine kinder i savnet om de små drengearme som også skulle have ligge om min hals, og den lille varm krop som jeg også skulle have puttet. Men jeg ser mod den mørke himmel og siger godnat til den lille stjerne på himlen"

Cecilie og manden, Thomas, har en lille pige, som de fik for tre år siden.

Sponsoreret indhold