Kendte8 timer siden

Cecilie Haugaard smækker røret på: - Kontakt min manager

Cecilie Haugaard er en af landets mest succesfulde influencere, og hun tjener penge i millionklassen på at influere folk. Men hun gider næppe at tale om hendes influenceri
Cecilie Haugaard smækkede røret på, da vi forsøgte at blive klogere på hendes ur-valg.
Cecilie Haugaard smækkede røret på, da vi forsøgte at blive klogere på hendes ur-valg.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard sablet ned: Hyklerisk og tonedøvt

Danmark har en ukronet influencerdronning.

Hun hedder Cecilie Haugaard, har over 321.000 følgere på Instagram, og hun er sammen med sangeren Christopher.

Måden hun giver sine to børn mad på bordet, er ved at influere folk på eksempelvis Instagram og vise sine mange følgere, hvad der er fedt, og hvad der ikke er fedt, hvad der er trendy, og hvad der er utrendy.

Og det er i den forbindelse, at kæden hopper helt af.

For går vi seks dage tilbage i tiden, lavede hun et opslag på Instagram, hvor hun skrev, at hun var blevet ambassadør for urmærket Omega. Eller i hvert fald, at hun lavede reklame for Omega.

I går, under en uge efter, lagde hun så en video op på Instagram, hvor hun forsøger at være morsom med sin førnævnte sangfugl, Christopher.

Problemet er bare, at hun i videoen har et Rolex-ur på.

Med andre ord har hun på under en uge solgt sig selv til først Omega og så Rolex.

Mon hendes følgere og ikke-følgere er forvirret? Vi er i hvert fald.

Derfor ringede vi selvfølgelig til Cecilie Haugaard for at høre, hvordan det egentlig hænger sammen.

- Hej Cecilie, du taler med Mathias fra SE og HØR.

- Øhhh, hej.

- Jeg ringer, fordi jeg gerne vil tale om to opslag på Instagram, du har slået op den seneste uge. Det ene opslag handler om, at du er blevet en form for ambassadør for urmærket Omega, er det rigtigt forstået?

- Hvorfor ringer du til mig direkte i stedet for at få kontakt til mig gennem min manager?

- Jeg synes, det var lettere at ringe direkte. Og nu taler vi, så du kan vel ligeså godt svare på mine spørgsmål?

- Nej. Det vil jeg faktisk ikke. Hvis du vil have fat i mig, så kontakt min manager.

- Men jeg har jo fat i dig.

- Du må have en rigtig god dag, sagde hun, inden hun smækkede røret på.

Vi ville gerne have spurgt Cecilie Haugaard, om hun synes, hun er en god reklamesøjle for Omega, når hun på få dage skifter dem ud med Rolex.

Men så langt nåede vi ikke.

Cecilie Haugaard lever som sagt af at influere mennesker på internettet, og ud over det har hun skrevet en bog, der hedder ”Instagrim”.

Heri kritiserer hun, hvordan sociale medier påvirker unges mentale helbred i en negativ retning alt imens hun indkasserer millioner på at poste opslag på selvsamme medier.

Bogen fik i øvrigt høvl af anmeldere, der kaldte hende dobbeltmoralsk, hyklerisk og tonedøv.

Sponsoreret indhold