Cecilie Haugaard nervøs for ny værtstjans

Foto: Dan Mariegaard

Cecilie Haugaard er ny vært på "Danmark har talent" sammen med Rasmus Brohave. 

Det nye job på TV 2 har ikke givet den 28-årige stjerne nerver på i første omgang. 

Det fortæller Cecilie til SE og HØR i forbindelse med Rød Kors klub 100-arrangement i Roskilde.

- Nu er vi færdige med at optage til auditions, og det er gået rigtig godt. Det har været vildt sjovt, og jeg har egentlig ikke været nervøs, men de kan jo selvfølgelig også klippe i det, lyder det fra Cecilie. 

Selvom den nye værtstjans er helt ukendt for Cecilie, så har hun været meget glad for at være en del af den store produktion.

- De har virkelig taget sig godt af os, og hele holdet er faktisk bare rigtig søde, så det har været nemt. Vi har også lavet rigtig meget sammen og har været ude og spise en masse sammen, fortæller stjernen.

Cecilie Haugaard og Christopher strålede om kap til deres bryllup.

Christopher og Cecilie. Foto: Thomas Laursen

Nerverne har ikke vist sig endnu, men den populære influencer kan ikke afvise, at det vil ske, når live-programmerne bliver sendt. 

- Det er ikke skræmmende lige nu, men når vi begynder at gå live, så skal jeg nok nå at blive pissenervøs, fortæller Cecilie. 

Cecilie Haugaard blev for nyligt gift med sangeren Christoffer. Parret er lige kommet hjem fra bryllupsrejse på den græske ø Mykonos.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close