Cecilie Beck blev anholdt på Smukfest

Cecilie Beck.

Cecilie Beck.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Cecilie Beck er ikke altid den seriøse vært, man kender fra nyhedsudsendelserne. 

Den 49-årige journalist kan godt give den gas, når menuen står på fest. 

For nogle år tilbage var Cecilie Beck på Smukfest, hvor hun efter en vild nat havde glemt sin taske i en skurvogn i backstage-området.

Cecilie Beck var så desperat for at få fat i sin taske, at hun fik sin ven til at hjælpe sig med kuppet.


Det fortæller stjernen i Kanal 5-programmet "Riising Late Night" ifølge Ekstra Bladet.

- Vi kommer frem til, at der kun er en løsning. Vi må stjæle min taske. Så Jeppe tager sin sweatshirt af, jeg banker ruden ind, mens han holder sweatshirten, så det ikke skal larme, fortæller Cecilie Beck. 

Desværre endte indbruddet galt, og TV 2-værten fik en tur på bagsædet af en politibil. 

- Problemet er, at jeg har skåret mig rimeligt meget, mens jeg har stukket armen ind for at få den der taske, så det drypper rimeligt meget med blod, så de ringer efter politiet. Og ja, så ryger vi så derind på bagsædet af sådan en politibil, fortæller Cecilie Beck. 

"Riising Late Night" med Cecilie Beck bliver vist i aften klokken 22.00 på Kanal 5.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close