Kendte4 timer siden

Cathrine Wichmand blev kaldt for priviligeret: - Økonomien er der ikke mere

Influencer og virksomhedsejer Cathrine Wichmand fortæller, at hendes økonomi har ændret sig
Cathrine Wichmands økonomi har ændret sig.
Cathrine Wichmands økonomi har ændret sig.
 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Influencer og virksomhedsejer Cathrine Wichmand fik hård kritik, efter hun søgte om en assistent betalt af kommunen til sin virksomhed, fordi hun har ADHD.

Det skyldes især, at hun er blevet kaldt for økonomisk priviligeret. Noget, som hun også blev forholdt, da hun var med i DR-podcasten "Genstart".

Her fortæller hun, at hendes økonomiske rammer har ændret sig, siden hun blev iværksætter.

- Jeg vil sige, at jeg har levet rigtig privilegeret, og mange af privilegierne har jeg stadig. Men økonomien er der ikke længere.

- Mit liv har været økonomisk rigt. Det har det været. Det er det ikke længere.

I programmet bliver det nævnt, at hun på Instagram har vist et liv frem med ferie, villaen på Frederiksberg, der har flere desigmøbler samt dyrt tøj og tasker.

Det anerkender Cathrine Wichmand, men samtidig fortæller hun også, at der er mange ting, som hun og hendes familie ikke har nydt.

- Det er 100% privilegeret, Det er jo heller ikke der, hvor det er privatfly. Altså jeg vil bare sige, for vores familie for eksempel, vi har ikke nogen bil. Øh... vi har ikke rejst. Vores børn har ikke været på skiferie.

I programmet bekræfter Cathrine Wichmand også, at Frederiksberg Kommune har godkendt hendes anmodning om en assistent.

Sponsoreret indhold