Kendte12. juli 2021

Catherine Zeta-Jones overrasker fans med naturligt look: Se mine grå lokker

Det er ganske naturligt, at håret begynder at falme med årene, men det er bestemt ikke alle, der ønsker at dele det med hele verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/catherine_zeta-jones.jpg
 Foto: MEGA

Mange vælger at få deres hår farvet regelmæssigt, så det ikke er til at spotte, at alderen fortsat stiger.

Især kendte Hollywood-skuespillerinder og stjerner, der fortsat arbejder foran skærmen og fotograferes af kameraer døgnet rundt.

Men for den 51-årige ”Zorro”-skuspillerinde Catherine Zeta-Jones, lader det til, at det ikke gør hende spor med de ganske gratis og naturlige grå striber i håret.

Det viser hun på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et ærligt billede af sig selv i spejlet, hvor det er tydeligt at se, hvordan det ellers ikoniske mørke hår, så småt er ved at blegne.

- Hej…., skriver hun blot til billedet, der allerede har knap 40.000 likes og flere tilkendegivelser i kommentarerne om, at hendes fans sætter pris på ærligheden.

Artiklen fortsætter under opslaget

’Jeg respekterer det der’, lyder det blandt andet fra en, mens andre skriver, hvor ’smuk’ hun ser ud.

En alder på 51 er jo ej heller noget, og på sit seneste opslag på det sociale medie viser hun desuden sine mere end 3 millioner følgere, at hendes krop fortsat er smidig og kan klare, hvad som helst.

Artiklen fortsætter under opslaget

Skuespillerinden, der muligvis er allerbedst kendt for sin rolle i ”Zorro”-filmene fra henholdsvis 1998 og 2005, er privat gift med skuespilleren Michael Douglas, 76.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega589052_120.jpg
 Foto: MEGA

Parret fotograferet sammen på den røde løber i 2020. Foto: MEGA

De to sagde deres ”ja” til hinanden tilbage i år 2000 og kan altså i år derfor fejre 21 års ægteskab. Sammen har de fået sønnen Dylan på 20 år og datteren Carys på 18 år.

Sponsoreret indhold