Kendte9. juni 2020

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe alvorligt syg: I koma

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe afslører, at hun har været ramt af alvorlig sygdom, der har kostet hende en tur i koma
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-648709_copy.jpg
 (Foto: Aller Media)

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe afslører nu, at hun for tre måneder siden lå dødssyg på hospitalet.

Jetset-grevinden var en overgang så syg, at hun lå i koma.

Det fortæller jetset-grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe i et længere opslag på sin instagram-profil, hvor hun indleder med at fortælle, at livet er så uforudsigeligt for os alle:

- Efter min forfærdelige sygdom for tre måneder siden værdsætter jeg livet mere end nogensinde, fortæller jetset-grevinden, inden hun sætter flere ord på selve sygdomsforløbet:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-644597_copy.jpg

For tre måneder siden var jetset-grevinden døden nær. Foto: Aller Media

- I begyndelsen af marts var jeg nærved på den anden side af livet, jeg rykkede nærmere ”under jorden”. Det var ikke COVID-19, men stadig en frygtelig sygdom.

- Da jeg vågnede fra komaen på hospitalet, var mine tanker klar, bevidst og fuldstændig tilbage til det normale. Kun min krop, der var fyldt med medicin fra drop, var lænket til en hospitalsseng.

- Mit hoved havde voldsomme smerter, alligevel kunne jeg tale med lægerne om, hvad der var sket med mig, fortæller Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, inden hun tilføjer, at hun under sit sygdomsforløb havde en mærkelig fornemmelse af at se sig selv udefra.

- Jeg har kun hørt om sådan en ud-af-kroppen-oplevelse fra andre, men aldrig troet, at det var realistisk. Men alligevel så jeg mig selv på vej over til den anden side af livet, fortæller en rørt jetset-grevinde.

- En uge efter min udskrivelse stod jeg foran den smukkeste udsigt i mit vindue, og jeg kunne ikke andet end at bryde sammen i tårer… af glæde og nostalgi, skriver en rørt Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, inden hun til slut tilføjer, at hun i dag er på højkant igen.

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe har ikke afsløret, hvad det præcis er for et sygdomsforløb hun har været igennem. Men hun fastslår altså, at der ikke er tale om COVID-19.

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der indtil 2009 dannede par med grev Erik Danneskiold-Samsøe af Gisselfeld, bor i dag i det velhavende boligområde Richmond i London.

Hun arbejder blandt andet som kurator og kunstrådgiver.

Sponsoreret indhold