
Casper Christensen uenig med Bubber: Beier bedre end porno

LÆS OGSÅ: Bubber revser Beier: Som at se maling tørre
Hvor Bubber mener, det er omtrent ligeså sjovt at se maling tørre som at se Lene Beiers TV 2-program “Jul i alperne”, har Casper Christensen et noget varmere forhold til det populære program.
Komikeren har set samtlige afsnit om hverdagstrummerummen på alpehotellet, afslører han i sin og “Klovn”-kompagnonen Frank Hvams podcast “Casper ringer til Frank”.
Til stor undren for hans kone Isabel. Hun forstår ikke, at gemalen gider se Lene Beier istandsætte hotel, når de både har Netflix, Amazon og samtlige tv-kanaler at vælge imellem.
Der er dog en helt særlig årsag til, at Casper tænder for tossekassen, når klokken slår “Beier på alpehotellet”.
- Jeg har ikke turdet sige det før nu, men jeg kan fortælle dig, hvad det er. Det er kærligheden mellem Lene og hendes mand. Det rør mig simpelthen så dybt.
- Den omsorg, som Lene viser den mand … Og de kan noget. De laver ting, og han kan snedkerere, og hun kan pynte op til jul, og så får han en kæmpekrammer, og hun kysser ham på kinden - og det eneste, jeg tænker er: “Bare det var mig. Bare jeg havde det”, siger han i podcasten.

Al den aen og nussen i det beierske ægteskab er Casper ikke selv vant til, fortæller han.
Herefter leder han snakken over på porno, som han droppede at se for nogle år tilbage, da det i Caspers optik ikke er i orden at begære andre kvinder.
Det lyder dog i Frank Hvams ører, som om Casper sidder og begærer Lene Beier, når der er alpehygge i tv hjemme hos komikeren.
- Så er det måske min form for helt soft, soft porn. Det må jeg lige overveje. Hvor jeg begærer - ikke Lene, men Lene og hendes mand. Den kærlighed der, den går lige i pikken, Frank, siger han og skriger af grin.
Hvor der bliver nusset og aet hjemme hos Lene og hendes mand Anders, er det lidt mere tough love hos Casper og Isabel.
Det kan du læse mere om herunder:
