Kendte13. december 2022

Casper Christensen og Sofie Linde tørner sammen: - Hvor er det sindssygt sagt

Komiker Casper Christensen og TV 2-darling Sofie Linde kommer på kant med hinanden, når de diskuterer kønsidentitet og børn på sociale medier
Sofie Linde er gæst i Viaplay-serien "All Exclusive", som Casper Christensen og Mikael Bertelsen står bag. 
Sofie Linde er gæst i Viaplay-serien "All Exclusive", som Casper Christensen og Mikael Bertelsen står bag. Og det går ikke stille for sig ...
 Foto: Martin Sindal la Cour

Generationskløften kommer i den grad til udtryk, når Sofie Linde besøger Casper Christensen og Mikael Bertelsen i "All Exclusive".

Casper går ind til interviewet i den tro, at han skal dele et par gode råd ud efter mange år i branchen. I stedet munder det ud i en masse diskussioner mellem to generationer, som slet, slet ikke er enige om tidens strømninger.

For hvor Sofie Linde anerkender, at der er 76 kønsopfattelser, holder Casper fast i, at der kun er to.

Og de to bedagede herrer, Mikael Bertelsen og Casper Christensen, bliver i den grad sat på plads, da Bertelsen kommer til at sige "Gay Pride" - Casper bakker Bertelsen op - og ikke bare "Pride".

For det hedder som bekendt bare "Pride".

Sofie Linde og Casper Christensen er uenige om mange ting, og der bliver ivrigt diskuteret i villaen i Portugal.
Sofie Linde og Casper Christensen er uenige om mange ting, og der bliver ivrigt diskuteret i villaen i Portugal.
 Foto: Martin Sindal la Cour

Sofie var fuldt ud klar over, at hun og Casper er omtrent lige så forskellige som nat og dag trods de mange ligheder i deres karrierer. Og det var præcis derfor, hun takkede ja til at rejse helt til Portugal for at medvirke i Viaplay-programmet.

- Jeg fik en SMS fra Casper, hvor han spurgte, om jeg ville med til Portugal sammen med Mikael Bertelsen og ham. Vi skulle bare snakke. Uden så meget tøven takkede jeg ja. Det lokkede på alle tænkelige måder. Fordi jeg kender ikke Casper. Jeg har kun mødt ham én gang, siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

- På trods af det, har jeg trådt i mange af de samme samme fodspor, som ham i starten af min karriere – og set udefra er jeg rundet af den samme institution som ham. Samtidig var jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi ville være milevidt forskellige. Det lokkede. Og afsted kom jeg.

Udsendelsen byder på mange diskussioner, hvor de to folkekære tv-personligheder kommer på kant med hinanden og aldrig når til enighed om noget som helst.

Der opstår momentvis dårlige stemning mellem hovedpersonerne, og efter hjemkomsten beskriver Sofie intermezzoet således:

- Hele oplevelsen var syret, grænseoverskridende, sjov, alvorstung, hyggeligt og akavet - men ikke ubehagelig. Vi er meget forskellige. Og meget ens på samme tid. Det er svært at beskrive, hvad der helt konkret skete.

Du kan se en forsmag på afsnittet, som kan ses på Viaplay fra onsdag den 14. december, herunder:

Sponsoreret indhold