Annonce
KendteI går

Casino-gevinst på en million kroner til Janni Ree

Janni Ree har solgt sin andel af VinderCasino - og det pynter på tallene i det seneste regnskab
Janni Ree er godt tilfreds med resultatet.
Janni Ree er godt tilfreds med resultatet.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Janni Ree smider tøjet og tøjlerne

For første gang er det lykkedes Janni Ree at få overskuddet i sit anpartsselskab Janni Ree op på over en mio. kroner.

Men det flotte resultat skyldes kun, at den 55-årige reality-veteran, har solgt sin andel af online-spillestedet VinderCasino til den australske spil-gigant Stake Gaming.

Det bekræfter Janni Ree overfor SE og HØR.

- Ja, det er rigtigt.

Den primære indtjening i Janni Ree ApS var i det seneste indkomstår, som løber fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025, på beskedne 151.222 kr.

Janni Ree hævede ifølge regnskabet en løn på 185.500 kr. - og når udgifterne er større end indtægterne ville bundlinjen normalt lyse rødt, men Janni reddes af posten "indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder" - det vil sige salget af VinderCasino.

Annonce

Salget af VinderCasino-andelen indbringer Janni Ree ApS 1.091.046 kr.

Og bundlinjen ender således med et overskud på 1.061.543 kr. Forrige år var overskuddet kun 73.190 kr.

- Jeg mener, at der kommer nogle flere penge senere, siger Janni.

Janni Ree solgte ifølge virksomhedsregisteret mellem 10 og 15 procent den 29. maj og mellem 5 og 9,99 procent den 2. juni, men Janni Ree ønsker ikke at gå i detaljer.

- Jeg har ikke så meget forstand på det. Det er noget, som min revisor har styr på. Men jeg er godt tilfreds, lyder det fra Janni, som tilføjer, at de penge hun tjener på at lave tv, får hun som B-indkomst og de køres derfor ikke ind over firmaet.

Annonce

Sponsoreret indhold