Kendte28. januar 2022

Casey Affleck deler meget åbenmundet kys med sin blot 23-årige kæreste

Caylee Cowan er kun halvt så gammel som sin udkårne skuespillerkollega. De to fejrer årsdag med et utroligt hedt kyssebillede på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_7_0.png
 Foto: MEGA

Filmstjernen Casey Affleck, 46, og hans kun 23-årige kæreste Caylee Cowan svæver på en lyserød sky.

Netop har de fejret årsdag med både bageprojekt og særdeles hotte kys i det fri. Den slags kan man selv få syn for, hvis man besøger især Cowans instagram-profil, hvor hun desuden deler en lang fortælling om deres første møde nogensinde.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/casey_0.png
 Foto: Instagram, Caylee Cowan

Temperaturen stiger i Budapest, mens Casey lidenskabeligt kysser sin Caylee
(Foto: Instagram, Caylee Cowan )

Det samme gør Affleck, der midt i de huslige sysler lige dufter til sin unge kærestes hår.

- For et år siden mødtes vi første gang. For nogle måneder siden havde jeg tænkt mig om, og gudskelov var det ikke for sent, skriver han i sin lange offentlige kærlighedserklæring.

Et særligt Stærkt blik

Skuespilleren og instruktøren – der i øvrigt er lillebror til Ben Affleck – løfter sløret for han og Caylees første date. Og den lyder da også overordentligt romantisk.

- På vores første date bar du brænde op for at lave et bål, og du gav mig et blik, som var så stærkt, at jeg måtte stoppe op og tage en pause et øjeblik.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Parret har tilsyneladende fejret årsdag i Budapest.

- For at fejre, at vi har kendt hinanden i et år, er vi taget ned til vores lokale bageri, og her har vi bagt tolv brød. Det eneste, jeg kunne dufte, var dig, skriver han.

Cowan giver igen, og skriver omvendt til sin elskede Affleck i sit opslag:

- Universet besluttede sig for at bringe os sammen, da vi havde allermest brug for hinanden.

- Caleb Casey Affleck, du er den anden halvdel af mit hjerte, skriver hun desuden, før hun kalder kæresten for ”den bedste gave”.

Parret offentliggjorde for første gang deres kærlighed i november over – ja, du gættede det – Instagram, selvfølgelig.

Inden da havde paparazzibilleder afsløret dem med læberne helt tæt op ad hinanden på gaden i Los Angeles.

Casey Affleck har tidligere været gift med skuespillerinden Summer Phoenix mellem 2006 og 2017. De to gjorde det forbi, da der dukkede #MeToo-beskyldninger op omkring den 46-årige skuespiller og instruktør. Han afviste samtlige rygter, og sagerne er aldrig kommet videre.

I mellemtiden datede han en anden af sine kollegaer, den 40-årige skuespiller Floriana Lima.

Sponsoreret indhold