Kendte23. marts 2021

Caroline Henderson i sololøb: Bor hver for sig

Caroline Henderson er flyttet ind hos ven i København, mens hendes mand bor på Bornholm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caro_7.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Da Caroline Henderson og hendes mand, Martin Gylling, forleden solgte deres lejlighed ved Nyhavn, flyttede de fra hinanden.

Den 59-årige sangerinde flyttede ind hos en ven i det indre København, mens hendes ægtefælle siden 2007, den 49-årige Martin Gylling, flyttede adresse til parrets sommerhus i Aarsdale på Bornholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_1_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Når man tilhører toppen af dansk kulturliv, så er man selvskreven deltager, når dronningen inviterer til aftenselskab for kunst og kultur, og Henderson havde manden Martin Gylling med til fest. (Foto: Dan Mariegaard)

Da SE og HØR kontaktede Martin Gylling for at høre, hvad der ligger bag, var reaktionen:

– Jeg ved godt, hvad du vil snakke med mig om, og jeg har ingen kommentarer overhovedet.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Caroline Henderson, men hun er ikke vendt tilbage. Vennen, som har Caroline Henderson boende, afviser imidlertid, at de er i et forhold, og ønsker ikke at bidrage yderligere.

Caroline Henderson og Marting Gylling tjente i øvrigt 2,3 millioner kroner på salget af deres lejlighed, som de købte i 2017.

Sponsoreret indhold