Kendte28. maj 2025

Caroline Fleming tog en kold tyrker: Slut med sovepiller og vin i hverdagen

Tv-baronessen Caroline Fleming har været i søvnskole og har nu vinket farvel til både sovepiller og vin på hverdage i jagten på den gode nattesøvn
Caroline Fleming er blevet et nyt mennesker efter hun blandt andet kvittede sovepiller og vin i hverdagen.
Caroline Fleming er blevet et nyt mennesker efter hun blandt andet kvittede sovepiller og vin i hverdagen.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Rørt Duddi genåbnede Valdemars Slot: Bare far havde været her

Det kan være sin sag at sove godt.

Det ved Caroline Fleming alt om.

Efter flere år med søvnbesvær drog hun for nylig til den lille tyske ø Sylt for at indlogere sig på en søvnklinik.

I et opslag på Instagram giver hun en status på søvntransformationen, som tog sin begyndelse for 17 dage siden.

- Det er 15 dage siden jeg tog ”en kold tyrker” og stoppede med at tage sovemedicin, efter lange perioder med behov for det, skriver tv-baronessen og giver sine erfaringer videre til sine følgere.

Siden hun har været i søvnskole, er hun begyndt at starte dagen med vejrtrækningsøvelser.

Dernæst hiver hun gardinerne til side, kigger ud i dagslyset i 10 minutter, mens hun laver halve solhilsner.

Madindtaget er skåret ind til tre hovedmåltider, som tygges grundigt 20-30 gange per mundfuld, og de bliver ikke længere skylles ned med vin – lige med undtagelse af fredag og lørdag.

Det har gjort en kæmpe forskel at droppe vin i hverdagen.

- Fordi kroppen først fordøjer alkohol, fordi den ikke kan bruge det til noget og derefter maden betød det, at hvis jeg drak rødvin til kl. 22.30, så brugte min krop flere timer på at komme af med vinen og derefter maden.

- Ergo blev min søvn kompromitteret, fordi mine tarme var på overarbejde gennem hele natten, hvor den, samt resten af kroppen, skal have ro til at restituere og ikke arbejde. God beslutning hverken at drikke til dagligt eller spise for sent eller for tungt.

Derudover mediterer Fleming tre gange om dagen, slukker elektroniske enheder og dæmper lyset 21.30, hvor resten af aftenen står på musik, læsning og vejrtrækningsøvelser.

- Jeg har sovet i elleve dage efterhånden på denne vis og jeg føler mig som et nyt menneske. Selvom jeg vågner ved en kl 04.30 tiden, føler jeg mig veludhvilet. Bedste råd jeg har fået var at lave disse ændringer, slutter hun.

Nu er rådene hermed givet videre. Så er det forhåbentligt slut med at ligge og stirre op i loftet og tælle får.

Sponsoreret indhold