Kendte1. marts 2024 (opd. 3. marts 2024)

Caroline Fleming stifter firma med doktor Kølle

Caroline Fleming og hendes nye kæreste styrker båndene
Kærligheden og nu også firmaerne blomster i Carolines liv.
Kærligheden og nu også firmaerne blomster i Carolines liv.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Skal levere bortført maleri tilbage

Det er ikke længe siden, de stod frem og meddelte omverdenen, at de er forelsket til op over begge ører. Og nu knytter Caroline Fleming og Frederik Kølle deres bånd endnu tættere sammen.

Parret har netop stiftet et nyt firma sammen, hvor de hver især ejer halvdelen, fremgår det af erhvervsregistrene.

Og at de er fælles om det, fremgår da også i den grad af navnet på firmaet. "FredCaro ApS" er det blevet døbt.

Og ifølge deres meddelelse til Erhvervsstyrelsen er firmaet formål "at drive virksomhed med handel og service samt anden hermed beslægtet virksomhed".

Det vil sige, at Frederik Kølle bevæger sig væk fra plastickirurgien med det nye firma.

Hvad de helt nøjagtig skal beskæftige sig med, fremgår dog ikke i den overordnede beskrivelse, men de ejer en lige stor andel af firmaet, hvilket er en bekræftelse på, at de har besluttet sig for, at det skal være dem fremover.

Det er dog Frederik Trojahn Kølle, som han hedder, der sidder i ledelsen, mens Caroline "kun" er med i bestyrelsen.

Det er dog ikke første selskab, de ejer sammen. Den 29. december sidste år stiftede de "FredCaro Group ApS" sammen, hvis formål er "kapitalanbringelse i andre kapitalselskaber og hermed beslægtet virksomhed".

Det kunne antyde, at parret har planer om at stifte et mindre imperium sammen.

Sponsoreret indhold