Caroline Fleming skrider fra pressen: Det vil hun ikke svare på
LÆS OGSÅ: Derfor trækker Caroline Fleming sig fra Caolin: Flytter til Dubai
Caroline Fleming og kæresten Dr. Kølle gjorde torsdag aften deres bedste for at undgå pressens blikke, da de ankom til Bang & Olufsens 100-års jubilæum i Operaen.
Men forsøget på at snige sig udenom mislykkedes. Parret endte alligevel foran pressevæggen, hvor blitzlysene fangede dem, inden de fortsatte videre mod middagen.
Her forsøgte SE og HØR at få svar på det spørgsmål, der lige nu fylder mest omkring baronessen - hendes planlagte flytning til Dubai.
Det var nemlig SE og HØR, der først kunne afsløre, at Caroline Fleming stopper i ledelsen af Caolin – en beslutning, der kommer i kølvandet på, at hun har valgt at bosætte sig i emiratet.
- Hvornår flytter du til Dubai?
- Lige om lidt, er svaret fra en hemmelighedsfuld Caroline Fleming.
– Man har hørt mange skrækhistorier om europæiske kvinder, der tager til Dubai, man kan nævne Elvira Pitzner, der havde nogle forfærdelige oplevelser dernede. Hvordan satte det spor i dig, hvad har det gjort ved dine overvejelser?
Før Caroline selv når at svare, træder hendes kæreste Dr. Kølle ind og afværger:
- Sådan er Caroline ikke, træder hendes kæreste Kølle hurtigt til.
Caroline selv afviser spørgsmålet og skynder sig at minde pressen om, at vi er til stede for at fejre Bang & Olufsen – og kort efter tager hun sin kæreste i hånden og flygter væk fra SE og HØR.
Det gør hun uden at give ét eneste svar på, hvordan hun forholder sig til livet i Dubai og de menneskerettighedsforhold, hun snart skal leve under.
Se hele interviewet øverst i artiklen