Caroline Fleming dater ny fyr: Er succesfuld direktør

(Foto: Dan Mariegaard)

44-årige Caroline Fleming dater en succesfuld direktør - Billi Bi-ejer Carsten Friis.

Det afslørede radiovært og ukronet sladderdronning Ditte Okman i sit populære radioprogram ”Det, vi taler om”, der debuterede på B.T. fredag.

I programmet fortalte Ditte Okman, at hun havde nyheden fra ”pålidelige kilder”.

 - Og hvis man går ind på Carolines instagram, så kan man se, at hun reklamerer rigtig meget for Billi Bi. Hun skriver godt nok ikke, at det er reklame. Men hun skriver ”Sikke nogle flotte sko”.

Og hun er faktisk selv ved at lave en kollektion for Billi Bi, fortalte sladderdronningen i sit populære radioprogram fredag.

SE og HØR har talt med tv-baronessens pr-agent, Jesper Thomsen, der dog hverken ønsker at be eller afkræfte historien.

- Jeg har ingen kommentarer, siger Jesper Thomsen til SE og HØR.

Nyheden kommer få dage efter, at hendes tidligere kæreste - Nicklas Bendtner - afslørede, hvordan deres forhold sluttede tilbage i 2011.

I sin nye bog, ”Begge sider”, afslørede Bendtner, at det var en god portion løgne og mistanke om utroskab, der tilbage i 2011 ødelagde forholdet mellem dem.

I bogen fortæller Nicklas Bendtner, hvordan han gjorde et ubehageligt fund på Caroline Flemings telefon en aften i december.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bendtner og Fleming, da alt stadig var fryd og gammen. Foto: Aller Media

- Den er åbenbart koblet til hendes telefon, for der popper et vindue op om en ny messengerbesked. Beskeden er fra et navn, jeg genkender. Skuespilleren Jonathan Rhys Meyers, skriver Nicklas Bendtner i sin bog.

- Jeg klikker på beskeden, jeg kan simpelthen ikke lade være. Og så kan jeg se, at de har mødtes tidligere på dagen til en kaffeaftale. Han skriver tak for sidst. At det var dejligt at se hende, skriver Nicklas Bendtner i sin bog.

Beskeden nagede Nicklas Bendtner, der derfor spurgte Caroline Fleming, om hun kendte denne Jonathan Rhys Meyers personligt. Det afviste hun blankt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det var denne skuespiller, Jonathan Rhys Meyers, som Caroline Fleming mødtes med ifølge Bendtner. Foto: Aller Media

Nicklas Bendtner kunne ikke slippe tanken om, hvad der var foregået, og han gik derfor hårdere til hende den følgende aften.

- Jeg kan mærke, at jeg må kende sandheden. Jeg har brug for at vide, hvor jeg står. Så om aftenen tager jeg fat i Caroline. 'Jeg ved, at I har mødtes. Det stod på din computerskærm.' Hun bryder fuldstændig sammen. Selvom de kun har drukket kaffe, og der 'ingenting var i det', er det med tårer og det hele, skriver Nicklas Bendtner i bogen.

Parret forsøgte at fortsætte, som intet var hændt. Men det var som om, at kærligheden døde den aften.

- Og der er da også gode aftenener indimellem. Men under overfladen er alt forandret. Min forelskelse er gået i sig selv. Gnisten mangler. Hun har løjet for tykt til, at jeg bare kan glemme det, skriver Nicklas Bendtner i sin nye bog.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close