Kendte19. februar 2020

Caroline Flack holdt hjerteskærende besked skjult: Nu afslører familien de sørgelige ord

Caroline Flacks familie har offentliggjort hidtil hemmeligholdt besked fra Caroline Flack
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega610887_013.jpg
 Foto: MEGA

Caroline Flacks familie har her til morgen delt en hjerteskærende besked, som tv-værten skrev få dage før sin død.

De triste ord har ligget som kladde på hendes Instagram-profil.

Det skriver The Sun.

- For mange mennesker, er det at blive anholdt for et overfald ekstrem måde at få en åndelig opvågning, men for mig er det blevet normalt, starter Caroline ud i sit indlæg.

- Jeg har trykket op snooze-knappen på mange stressfulde ting i mit liv - I hele mit liv. Jeg har accepteret skam og åndskabsfulde holdninger omkring mit liv i mere end 10 år, og alligevel har jeg fortalt mig selv, at det er en del af mit job, skriver hun og slår fast, at hun ikke har brokket sig over det.

- Problemet med at skubbe ting ind under gulvtæppet er... De er der stadig, og en dag løfter nogen gulvtæppet, og alt du kommer til at føle er skam og forlegenhed.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega573451_005.jpg
 Foto: MEGA

Caroline Flack kæmpede med en lang række personlige problemer. (Foto: MEGA)

I sin besked, der ikke er blevet offentliggjort før i dag, kommer hun også ind på det overfald, som hun var blevet sigtet for tilbage i december.

- Indenfor 24 timer var hele min verden og fremtid forsvundet under mine fødder, og alle de mure, jeg havde brugt så lang tid på at opbygge, kollapsede.

- Jeg er pludselig på en anden scene, og alle ser det ske. Jeg har altid taget ansvar for det, der skete den nat. Selv på natten. Men sandheden er den... Det var et uheld.

- Jeg har haft en form for emotionelt nedbrud i meget lang tid. Men jeg er IKKE en voldsmand. Vi skændtes, og et uheld fandt sted. Et uheld. Det blod, som nogen solgte til en avis, var mit blod, og det var noget meget trist og meget personligt.

Det var planen, at Caroline Flack ville have publiceret sit lange brev selv, men hun blev rådet til at lade være.

Derfor kom det aldrig frem i offentligheden før hun døde.

I sit opslag forklarer hun også, hvorfor hun har skrevet den lange tekst.

- Grunden til, at jeg taler i dag, er, fordi min familie ikke kan tage mere. Jeg har mistet mit job. Mit hjem. Min mulighed for at tale. Og sandheden er blevet taget fra mig og brugt til underholdning.

- Jeg kan ikke bruge hver eneste dag på at være gemte væk, og blive fortalt, at jeg ikke må sige noget eller tale med nogen.

- Jeg er så ked af det over den situation, jeg har bragt min familie i, og for det, mine venner skal gennemgå.

- Jeg tænker ikke over, hvordan jeg skal få min karriere tilbage. Jeg tænker over, hvordan jeg skal få min og min og min families liv tilbage. Jeg kan ikke sige mere end det.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass9668299_002.jpg
 Foto: MEGA

Caroline Flack var i fem sæsoner vært på den britiske udgave af "Love Island". (Foto: MEGA)

Caroline Flack har siden december kæmpet med personlige problemer, efter hun blev sigtet for at have overfaldet sin kæreste - den tidligere tennisspiller Lewis Burton.

De to har været kærester siden starten af 2019.

Det gjorde det ikke nemmere for hende, at hun efter voldsepisoden blev et nemt offer for den britiske tabloidpresse.

Tv-værten var vært på de første fem sæsoner af den britiske tv-succes "Love Island". I forbindelse med voldssagen mod kæresten, valgte hun at trække sig fra værtsrollen.

Det var ellers meningen, at hun lige nu skulle have været i Sydafrika, hvor den sjette sæson af programmet bliver optaget.

Tv-stationen "Itv", der sender "Love Island" i England", har siden fået kritik for ikke at have støttet op om deres vært i forbindelse med hendes personlige problemer.

Caroline Flack startede sin tv-karriere tilbage i 2002.

Siden har hun været vært på en lang række britiske tv-programmer.

Herhjemme har mange måske set hende i "Gladiators", "The X Factor" og selvfølgelig "Love Island".

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-04.

Sponsoreret indhold