Carla Mickelborg åbner op om sex med YouTube-stjerne

Carla Mickelborg

Carla Mickelborg

(Foto: Peter Grosen)

Sex er ikke altid lige nemt at snakke om, men det forsøger skuespiller og blogger Carla Mickelborg nu at ændre på.

Sammen med YouTube-stjernen Kristian Kulmbach har hun nemlig lavet en video, hvor de tager det til tider svære emne op.

Videoen er sponsoreret af RFSU, som er en organisation, der forsøger at sprede et åbent syn på sex og samliv.

Carla og Kristian har før videoen modtaget en række spørgsmål fra deres flere tusinde følgere. Men det er dog ikke kun svar på følgernes spørgsmål, som Carla og Kristian leverer i videoen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kristian Kulmbach (til venstre), her med sin gode ven og YouTube-makker Mathias, er en af de største youtubere i Danmark (Foto: Dan Mariegaard)

Blandt andet kommer de flere gange med sjove anekdoter fra deres eget liv for at svare bedre på spørgsmålene.

Kristian kommer blandt andet med en sjov historie, hvor han direkte afviser sin far, som gerne vil tage en snak om blomsterne og bierne med ham.

På det mere personlige plan fortæller Carla også lidt om, hvad hun bedste kan lide, når hun har sex med en partner. Hun afslører blandt andet, at det kan være svært at snakke om sex med en, som man skal være sammen med for første gang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foruden sin flotte karriere som skuespiller og blogger er Carla også ganske populær på YouTube (Foto: Kaspar Wenstrup)

Videoen med Carla og Kristian er på blot to dage blevet ganske populær YouTube.

Mere end 70.000 gange er den følsomme video blevet set, og den indtager i skrivende stund en tredjeplads på "Hot lige nu"-listen.

Se videoen her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close