Kendte14. marts 2024

Carl Emil Petersen er blevet far til en lille datter: – Føler mig så heldig

Den tidligere ”Ulige Numre”-musiker er ikke længere far til et ulige antal børn. Barn nummer to har nemlig sagt hej til verden
Den tidligere "Ulige Numre"-frontmand Carl Emil Petersen er blevet far for anden gang. Det afslører han på Instagram.
Den tidligere "Ulige Numre"-frontmand Carl Emil Petersen er blevet far for anden gang. Det afslører han på Instagram.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Emilie Briting efter dødsfald og brud: Sorgen er ulidelig

I oktober 2021 blev musikeren Carl Emil Petersen far for første gang.

Nu er antallet af børn hjemme hos den tidligere ”Ulige Numre”-frontmanden blevet fordoblet.

For han er nemlig blevet far igen.

Det afslører Carl Emil Petersen på Instagram.

Her røber han også, at han nu både er far til en dreng og en pige.

– Velkommen til verden, min lille datter. Er nu blevet far for anden gang og føler mig så heldig og taknemmelig, skriver han på Instagram.

For 13 år siden udgav det hidtil noget ukendte rockband ”Ulige Numre” sangen ”København”, og den skulle vise sig at blive et kæmpehit.

Seks år senere – i 2017 – valgte bandet dog at gå hver til sit, og det betød også begyndelsen på Carl Emil Petersens solokarriere.

Og selv om ”Ulige Numre” den dag i dag stadig bliver streamet mere end Carl Emil Petersen på streamingtjenesterne, har han siden bruddet udgivet tre soloalbum.

For nu kan han nyde familiens lille nye inden han fra den 17. oktober og frem til den 22. november tager på den første store soloturné for at spille sange som blandt andet ”Amager Forbrænding”.

Sponsoreret indhold