Kendte18. juni 2020

Cardi B vrider sig i smerte

27-årige Cardi B fik lavet en række piercinger, mens hendes mand Offset støttede hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cardi_b_1.jpg
 Foto: MEGA

Det er næsten lige før, det er smertefuldt at se på.

Når den ellers så hardcore rapper Cardi B vrider sig i stolen knugende sin ægtefælles hånd.

Forleden fik den 27-årige tatoverings- og piercingfan lavet endnu en udsmykning i brystet, og her havde hun i hvert fald svært ved at sidde stille i mens.

"Jeg havde glemt, hvordan det føles," skriver Cardi, der har været under nålen flere gange - senest har hun fået farvelade på hele ryggen, samt frisket sin påfugl op på låret.

I hele seks videoer på Instagram ser vi Cardi B få lavet piercingerne i eget hjem, mens hun både skriger og bider det hele i sig. Ved hendes side er rapkollegaen og hendes ægtefælle Offset, med hvem hun har lille Kulture på 1 år.

"Finalen," skriver 'I like it'-rapperen til den sidste video hvor hun fremviser kronen på værket. I alt tre små såkaldte butterfly-piercinger, der sidder på række op langs brystbenet. Og til slut et styks i underlæben.

- Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg går med til det her, siger Cardi henvendt til sin mand.

- Jeg vil helst ikke ødelægge det her - det skal se godt ud. Du kan godt klare det, lover pierceren.

Det færdige resultat, som tilsyneladende var al smerten værd, trækker da også mere end 11 millioner likes på Instagram.

Cardi B og Offset har været gift siden 2017. De er som nævnt stolte forældre til datteren Kulture.

Belcalis Almanzar, som rapperen oprindeligt er døbt, har på det seneste måtte forsvare sin vægtøgning på de sociale medier, og bedt sine fans om at "lade hendes deller være i fred."

"Jeg kan godt genkende en bitch, der har taget på, skriver én af Cardi B's mere end 68 millioner følgere, hvorefter der kommer et kvikt svar tilbage.

"Jeg skulle jo sørge for at lårene matcher min motherfucking røv."

Sponsoreret indhold