Kendte28. november 2022

Cardi B kan blive sagsøgt for sit Halloween-kostume

Rapstjernens Thierry Mugler-inspirerede posering som den ikoniske tegnefilmsfigur Marge Simpson – ovenikøbet med kig til ballerne – kommer muligvis til at udløse et sagsanlæg
Cardi B lander sin første hovedrolle: Tre sangerinder, der har gjort det samme
 Video: Aller TV

Man slipper ikke konsekvensløst fra at klæde sig ud.

Og da slet ikke, hvis man er en af verdens største stjerner.

Den 30-årige ”Bodak Yellow”-rapper, Cardi B, kan risikere at skulle punge ud for den Marge Simpsons-udklædning, hun imponerede med i oktober.

Den kunstner, der i sin tid bruge den legendariske blåhårede Marge Simpson i sin kunst – komplet med Thierry Mugler-kjole og kig til de gule baller – kan nemlig tage juridiske metoder i brug for at opnå korrekt kildeangivelse på sit arbejde.

Det skriver Insider.

Det drejer sig om den italienske aleXsandro Palombo, som påstår, at Cardi B hverken har spurgt om lov, før hun genskabte hans kunst på Instagram, ligesom hun heller ikke nogen steder krediterede den moderne kunstskaber.

Cardi B – med det borgerlige navn Belcalis Marlenis Almánzar fejrede i år Halloween ved at posere som Homer Simpsons hustru, Marge, den 31. oktober i et opslag på Instagram.

Men måske havde hun altså gjort klogt i at nævne ophavsmanden til motivet i bunden af sit Halloween-opslag, der i skrivende stund har hevet over 3,9 millioner likes hjem.

Dog gav rapstjernen en lille anerkendelse til den franske designer Thierry Mugler, som altså har inspireret Palombos arbejde.

- Mugler-inspireret, skrev Cardi B nemlig i beskrivelsen til billedet.

Kunstneren fortæller, at han har forsøgt at kontakte Cardi B og hendes kreative hold, men han har ikke fået svar tilbage.

Palombos billede af Marge Simpson er en del af hans Simpson-projekt i samarbejde med britisk Vogue. Her "optrådte" Marge Simpson i flere andre ikoniske kjole - herunder Geri Halliwells Union Jack-kjole, Kate Moss' Playboy-posering og Madonna Jean Paul Gaultier-brystholder.

Cardi B risikerer at blive ramt af endnu et sagsanlæg på grund af brud på ophavsret
Cardi B risikerer at blive ramt af endnu et sagsanlæg på grund af brud på ophavsret
 Foto: Ritzau Scanpix

Uretmæssigt brug

Advokaten Caludio Volpi, der arbejder for den italienske kunster, udtaler til Artnet News, at Cardi B med billedet har overtrådt ”de mest elementære regler indenfor ophavsret og uretmæssigt brugt en andens arbejde på Instagram”.

Han fortæller desuden, at han og klienten har sendt flere henvendelser til rapperen, der så sent som i oktober vandt en anden juridisk strid.

Her var hun nemlig sagsøgt for at have brugt en særlig tatovering på coveret af sit album fra 2016. Manden, der render rundt med samme tatovering i virkeligheden, mente, at Cardi B havde gjort brug af den uden tilladelse.

Det er denne vovede kreation fra 1995 - skabt af den ikoniske franske designer Thierry Mugler - der har tjent som inspiration bag aleXsandro Palombo i 2013 som en del af hans "Marge Simpson Style Icon"-udstilling. 
Det er denne vovede kreation fra 1995 - skabt af den ikoniske franske designer Thierry Mugler - der har tjent som inspiration bag aleXsandro Palombo i 2013 som en del af hans "Marge Simpson Style Icon"-udstilling.
 Foto: Instagram

Selvom der ikke er åbnet et konkret søgsmål mod Cardi B endnu, så har Volpi sendt en formel kendelse til formanden for rapperens pladeselskab, Atlantic Records, at de regner med, at fejlen bliver rettet op inden for syv dage, ellers vil den blive fulgt op af et reelt sagsanlæg.

Sponsoreret indhold