Kendte4. juli 2021

Cana Buttenschøn jubler: - Jeg sagde selvfølgelig ja

Den nybagte mor, Cana Buttenschøn, skal giftes med kæresten Simon Thrane
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-07-04_kl._18.58.29.png
 Foto: Thomas Laursen

Den 32-årige influencer og blogger Cana Buttenschøn har givet sin kæreste, Simon Thrane, et rungende ja.

Simon har nemlig friet til den nybagte mor, der i juni fødte parrets første barn.

Det afslører hun på sin Instagram-profil søndag aften, hvor hun i samme omgang har delt et billede af den smukke ring.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/firmafesten_tsl_20200205_0065.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Cana Buttenschøn og Simon Thrane på den røde løber til premiere på "Firmafesten" i 2020. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg sagde selvfølgelig ja!, skriver hun til opslaget, der også er blevet delt af Simon Thrane på hans egen profil.

Hvornår det kommende bryllup skal stå, melder historien ikke noget om, men mon ikke parret har nok at se til med deres yndige, nyfødte datter, der egentlig skulle være kommet til verden via en hjemmefødsel.

Sådan gik det dog ikke helt alligevel, og den populære Instagrammer måtte i stedet føde datteren på Rigshospitalet.

- Der var ikke noget der gik som planlagt, men vores baby er kommet til verden og vi elsker hende allerede meget, meget højt, lød det fra Cana i et opslag kort tid efter fødslen.

Cana er udover at være en af de mest populære bloggere i Danmark også uddannet jordemoder.

Se Canas forlovelsesopslag her:

Sponsoreret indhold