Kendte24. april 2023

Camilla Boraghi afslører: Forlader DR til fordel for Ekstra Bladet

”Tæt på sandheden”-profilen fortæller om jobskiftet på Twitter
Om lidt under en måned er DR blevet skiftet ud for Camilla Boraghis vedkommende. Hun er nemlig ny journalist på Ekstra Bladet fra den 1. juni.
Om lidt under en måned er DR blevet skiftet ud for Camilla Boraghis vedkommende. Hun er nemlig ny journalist på Ekstra Bladet fra den 1. juni.
 Foto: Ritzau Scanpix

Jonatan Spang skal ud og lede efter en ny højre hånd til DR-programmet ”Tæt på sandheden”.

For programmets faste reporter Camilla Boraghi forlader nemlig ”Tæt på sandheden”-redaktionen.

For fra den 1. juni har hun fået nyt job.

Det fortæller DR-profilen på Twitter.

- Fra 1/6 får jeg en ny hat på. Den er ikke satirisk og men seriøs, for jeg skal være journalist på Ekstra Bladet med fokus på interviews. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg glæder mig ikke til at sige farvel til den sødeste, sjoveste og klogeste redaktion på TPS. Tak er alt for fattigt.

Det er ikke en gang en måned siden, at Camilla Boraghi for en kort stund var midlertidig vært på ”Tæt på sandheden” med stor succes.

For ganske kort tid siden har Camilla Boraghi modigt valgt at fortælle en af sine hemmeligheder i radioprogrammet ”Hemmeligheder på P1”.

Her afslørede den kommende Ekstra Bladet-journalist, at hun tager antidepressiv medicin til dagligt.

Når Camilla Boraghi den 1. juni træder ind hos Ekstra Bladet, bliver det ikke helt nyt for hende.

Boraghi har nemlig også vikarieret som vært på de seneste tre afsnit af Ekstra Bladet podcasten ”Q&Co”, efter Henrik Qvortrup blev opereret.

Sponsoreret indhold