Kendte11. juli 2022

Cameron Diaz chokerer: Smuglede hun stoffer?

Skuespillerinden afslører i nyt interview, at hun tror, hun blev udnyttet til at smugle stoffer over grænsen
Cameron Diaz blev snydt til at smugle stoffer ind i Marokko som ung.
Cameron Diaz blev snydt til at smugle stoffer ind i Marokko som ung.
 Foto: MEGA

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være svært at slå igennem som model i Paris og som skuespiller i Hollywood.

Det er dog de færreste, der kommer så langt ud, at de begynder at smugle stoffer undervejs.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad Cameron Diaz (vist nok) gjorde, inden hun formåede at blive en stor filmstjerne.

Det fortæller hun i et interview med Daily Mail.

I interviewet fortæller Cameron Diaz, at hun som ung flyttede til Paris for at forfølge sine modeldrømme.

Drømmen var dog ikke nem at nå, og det første år formåede hun ikke at arbejde så meget som en enkelt dag.

Og da hun så endelig blev booket til et job, gik det bestemt ikke som planlagt. I stedet tror hun, at hun blev udnyttet til at smugle stoffer til Marokko, hvor billederne skulle skydes.

- Det var i begyndelsen af 90'erne, og de gav mig en aflåst kuffert, som, de sagde, indeholdt mine "kostumer", siger Cameron Diaz i interviewet og fortsætter:

- Jeg tror ærligt talt, at jeg smuglede stoffer til Marokko. Jeg er ikke i tvivl.

Cameron Diaz siger videre, at hun var ung og naiv og blot var lykkelig over at få et modeljob, og at hun derfor ikke tænkte videre over kufferten, før hun nåede frem til sikkerhedskontrollen i lufthaven.

Men her begyndte virkelighedens realiteter da så også at gå op for hende.

- Jeg tænkte: "Hvad fanden er der i den kuffert?", fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er en lyshåret og blåøjet pige i Marokko. Det er 90'erne, og jeg er iført hullede jeans, støvler og har løst hår... det her er virkelig farligt.

Ifølge den 49-årige skuespillerinde fortalte hun betjentene, at det ikke var hendes kuffert, og at hun ikke vidste, hvad der var i den, men fordi sikkerhedskontrollen i lufthavnene dengang var mere sløset end i dag, så fik hun lov til at komme igennem med kufferten.

Cameron Diaz fandt aldrig ud af med sikkerhed, hvad der var i kufferten, og modeljobbet blev det første og sidste for hende i Paris.

Kort tid efter slog hun nemlig igennem som skuespiller i filmen "The Mask" i 1994, hvor Jim Carrey som bekendt spillede hovedrollen.

Cameron Diaz er - efter en pause fra skuespillet - snart aktuel igen i Netflix' kommende film "Back in Action", hvor hun spiller over for Jamie Foxx.

Sponsoreret indhold