Kendte20. maj 2020

Calvin Harris afslører skræmmende hemmelighed: Døde i 2014

Den succesfulde dj afslører, at han døde tilbage i 2014, hvor lægerne blev nødt til at genstarte hans hjerte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/calvin-harris.png
 Foto: MEGA

Den skotske dj Calvin Harris kunne onsdag dele nyheden om, at han tilbage i 2014 endte på skadestuen, hvor han havde hjertestop.

Den skræmmende hemmelighed deler han på Twitter, efter en følger delte et videoklip fra en koncert, den 36-årige dj afholdte samme år.

- Interessant år for mig, 2014, startede med at slå mig selv af førstepladsen i England og endte med, at mit hjerte blev genstartet på skadestaden. Den her slags ting skete mellem det, skriver han til videoklippet.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

I november 2014 blev hitmageren nødsaget til at trække sig fra en række koncerter grundet "store hjerteproblemer".

Selvom Calvin Harris leverer nyheden om, at han teknisk set døde, på en ret afslappet måde, så er Twitter-reaktionerne lidt voldsommere.

- Indrømmede Calvin Harris lige, at han midlertidigt døde? Hvad er jeg gået glip af?, skriver en Twitter-bruger.

- Det her er chokerende, skriver en anden.

Calvin Harris er blandt andet kendt for hits som "One Kiss" med Dua Lipa, "This Is What You Came For" med Rihanna og "How Deep Is Your Love".

Sponsoreret indhold