Caitlyn Jenner overrasker: Deltager i populær sangkonkurrence

"The Masked Singer" er et voldsomt populært tv-program, hvor mere eller mindre kendte stjerner synger på scenen iført de mest overdådige kostumer. 

Og i det seneste afsnit af den amerikanske udgave af programmet havde panelet ikke svært ved at gætte, hvem der gemte sig bag et flammende rødt Fugl Fønix-kostume. 

Inden vedkommende gik på scenen, fortalte den maskerede sanger, at personen var en vinder, men altid havde gemt sin sande identitet. 

Og efter at have fremført Keshas hit "Tik Tok", var det ikke svært for programmets panel at gætte, at det var Caitlyn Jenner, der var den maskerede sanger. 

Artiklen fortsætter under billedet

Caitlyn Jenner i "The Masked Singer". Foto: Nipi/Fox Tv/Ritzau Scanpix

Til ugebladet PEOPLE fortæller den 71-årige tidligere sportsstjerne, at programmet flere gange har spurgt hende, om hun ville være med - og at den corona-tomme kalender nu tillod det.  

Jenner fortæller også om sit valg af kostume: 

- Jeg ville have noget, som var kønsneutralt, som ikke ville være hverken maskulint eller feminint. Jeg troede, det ville være sværere for dem at gætte, hvem jeg var. For at være helt ærlig, så passer min stemme ikke til den, jeg er, forklarer hun. 

Du kan se Caitlyn Jenner i "The Masked Singer" herunder: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close