Kendte20. marts 2024

"Buying Beverly Hills"-stjerne Farrah Brittany bekræfter brud

Den amerikanske realitykendis og kusine til Paris Hilton er ikke længere forlovet med kæresten Alex Manos
Paris Hilton og Farrah Brittany.
Paris Hilton og Farrah Brittany.
 Foto: Jeffrey Mayer/JTMPhotos, MEGA

I månedsvis har der floreret rygter om, at den 35-årige Farrah Brittany er blevet en single kvinde igen.

Noget, som "Buying Beverly Hills"-kendissen ikke har villet svare på, men det har nu ændret sig.

I et interview med Entertainment Tonight bekræfter Farrah Brittany, at forholdet til Alex Manos er slut.

- Et meget følsomt emne at få vist på tv, men det er, hvad det er, bekræfter hun.

- Vi er to mennesker, der elsker hinanden meget, meget højt, men er faktisk ikke enige om nogle ting.

Farrah Brittany og kæresten er gået fra hinanden.
Farrah Brittany og kæresten er gået fra hinanden.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA

Farrah, der er datter af Kyle Richards fra "The Real Housewives of Beverly Hills" og kusine til Paris Hilton, tilføjer, at der ikke er noget "ondt blod" mellem hende og Alex Manos.

- Vi besluttede os for at gå hver til sit, desværre. Og jeg fokuserer bare på mig selv og min familie. Og arbejdet. Jeg har ikke energien til at tænke på meget andet for tiden.

Farrah og Alex blev forlovet i november 2021.

Hen i mod slutningen af sidste år begyndte fans at spotte Farrah Brittany uden sin forlovelsesring, hvilket ikke overraskende satte gang i spekulationerne.

Farrah Brittany er kendt fra realityserien "Buying Beverly Hills", som kan streames på Netflix.

Sponsoreret indhold