Kendte9. marts 2021

Burger King undskylder efter kæmpe bommert

En kæk bemærkning om, at kvinder hører hjemme i køkkenet, startede noget, Burger King ikke havde set komme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210217-131031-6-1920x1256we.jpg
 Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix

Burger King er mest af alt kendt for flammegrillede bøffer, men på kvindernes kampdag var det dem selv, der blev grillet.

Den britiske Burger King valgte at skrive et tweet 8. marts på kvindernes internationale kampdag, der blev taget ekstremt dårligt imod:

- Kvinder hører til i køkkenet.

https://imgix.seoghoer.dk/m8cb8ay.png
 Foto: Twitter

Burger King har slettet det oprindelige tweet, men internettet glemmer aldrig. (Foto: Twitter)

Det tænkt som en frisk bemærkning for at skabe opmærksomhed på et nyt intiativ, de har lavet, men det har nok været lige friskt nok - også selvom deres intentioner var gode.

Burgerkæden har i hvert fald efterfølgende valgt at slette tweetet og komme med en beklagelse.

Under den kække bemærkning er der ellers et par tweets mere, der gør det klart, at sætningen var blikfang for at skabe opmærksomhed omkring, at der er en skæv kønsbalance i de professionelle køkkener i Storbritannien.

I en ny række tweets forklarer Burger King, at de slettede tweetet efter at fået kritik, og fordi kommentarsporet til deres tweet var fyldt med ubehagelige kommentarer, hvilket de ikke vil lægge platform til.

- Vi hører jer. Det var forkert med vores første tweet, og det undskylder vi. Vores mål var at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at kun 20 % af de professionelle kokke i de britiske køkkener er kvinder og tildele kulinariske stipendier for at hjælpe med ar ændre det. Vi vil gøre det bedre næste gang, skriver Burger King og fortsætter:

- Vi har besluttet at slette det originale tweet efter vores undskyldning. Vi blev gjort opmærksomme på, at der var grove kommentarer i tråden, og vi vil ikke lade den plads stå åben til det.

Sponsoreret indhold