Annonce
Kendte11 timer siden

Bubber og Martin Miehe-Renard i kendisfejde: Han har ingen nosser

De to kendisser er nok ikke på julekort i år...
OPGAVE: Sommerinterview med Bubber om at være på landevejen med Cirkus.STED: Mosede Fort, GreveJOURNALIST: Sara Nørgaard FOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20240731
Bubber og instruktøren bag Pyrus er landet i lidt af en fight mod hinanden.
 Foto: Hanne Juul/Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce

Der er drama i kendisland.

Her er Bubber nemlig havnet i noget af et skænderi med instruktøren Martin Miehe-Renard, der står bag den succesfulde julekander "Pyrus".

Det skriver B.T.

Ifølge avisen startede fejden, da Martin Miehe-Renard medvirkede i podcasten "Det’ sørme, det’ sandt, det’ julekalender".

Her gik instruktøren nemlig direkte i flæsket på Bubber, der bærer det borgerlige navn Niels Christian Meyer.

Ifølge Martin Miehe-Renard skulle der have været en sidste afsluttende sæson af Pyrus, der skulle handle om bibelske fortællinger og fokus på moral og etik, men den blev aldrig til noget, fordi Bubber angiveligt stjal idéen.

- Det eneste, han brød sig om, var det, han selv lavede. Det endte også med, at han stjal ideen og lavede Jesus & Josefine i stedet for, siger Martin Miehe-Renard bramfrit i podcasten.

Annonce

Han fortsætter herefter med at svine Bubbers arbejde, dengang han var redaktør på TV 2.

- Det var en frygtelig, frygtelig ødelæggende tid for børne-tv. Jeg siger det rent ud. Jeg hænger ham simpelthen ud her, fordi han var en katastrofe!

B.T. har efterfølgende været i kontakt med Bubber, der ikke overraskende er svært utilfreds med Martin Miehe-Renards udtalelser og beskyldninger.

- Jeg ville meget hellere tage sådan en snak face to face end at sidde og høre nogen buldre ud i en podcast så mange år efter. Han har ligeså lidt nosser som nissen Pyrus.

Annonce

Over for avisen siger Bubber videre, at han er "chokeret", ligesom han kalder anklagerne om tyveri for "sludder" og "direkte løgn".

Ifølge Bubber blev "Jesus & Josefine" udviklet fra bunden sammen med Nikolaj Scherfig, Bo Hr. Hansen, Adam Price og Cosmo Film.

- Og helt ærligt: Martin Miehe-Renard er den sidste, man ville stjæle en idé fra, slutter han, før han kalder instruktøren for "en stakkel".

Annonce

Sponsoreret indhold