Kendte24. april 2020

Bubber er blevet far

Bubber og kæresten Signe Rossing blev forældre onsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-10_kl._20.48.37.png
 (Foto: Søren Lamberth)

Tv-værten Bubber er blevet far for fjerde gang.

Onsdag fødte Bubbers kæreste, Signe Rossing, parrets første barn. Det blev en sund og rask dreng.

Det skriver Her&Nu.

SE og HØR fik en snak med Bubber, der glædeligt fortæller om sin nye lille søn.

- Det er helt fantastisk. Han kom til verden onsdag den 22. april og blev født ved otte-tiden om morgenen.

- Han målte 53 centimeter og vejede 3.550 gram ved fødslen. Og alt gik simpelthen så godt, siger 54-årige Bubber til SE og HØR.

Tv-værten fortæller, at selvom det er fjerde gang, at han bliver far, er det en lige stor oplevelse hver gang.

Hurtigt overstået

Da først den lille dreng havde besluttet sig for at komme til verden, gik det hele meget stærkt.

- Det gik så stærkt. Men alt gik simpelthen så godt. Vi var kun på hospitalet i fire timer, og så var vi hjemme igen. Det gik simpelthen så stærkt.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_bubbers_04-2_preview.jpg

Bubbers nye kæreste Signe Rossing, inden graviditet kunne ses tydeligt. Foto: SE og HØR

Mange hospitaler har i disse tider taget mange sikkerhedshensyn på grund af coronavirussen. Men det var der ikke meget.

- Der var fuldstændig styr på det derude. Men det gik så stærkt, at der slet ikke var tid til det. Vi er bare så glade. Nu lever vi i en boble i de her dage, siger en lykkelig Bubber til SE og HØR.

Han fortæller, at de endnu ikke har fundet et navn til den lille dreng. På spørgsmålet om, hvem den lille ligner, er Bubber ikke i tvivl.

- Han ligner mest sig selv. Han ligner simpelthen bare en skøn lille baby, siger han.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20190411_dm_bubber_cirkus_arena_047_preview.jpg

Bubber skulle have været på turne med Cirkus Arena i Jylland, men coronavirussen har udskudt cirkus-turen. Foto: Dan Mariegaard

Bubber har i forvejen tre børn med eks-konen Christina Ibsen Meyer. De to gik fra hinanden, da det kom frem, at Bubber ventede et barn med 41-årige Signe Rossing.

Bubbers nye kærlighed har været barnepige hos familien Ibsen, siden hun var 12 år gammel. Hun har tre sønner fra et tidligere forhold.

Egentlig skulle tv-værten havde været på turne i Jylland med Cirkus Arena, men den er blevet af udsat på grund af coronavirussen. Derfor har han været hjemme. Han kalder det for held i uheld og fortæller, at han bare er glad for at kunne være med til fødslen.

Sponsoreret indhold